Brain Body Move

august, 2016

7aug - 13aug 717:00aug 13Brain Body Move

Tid

7. august, 17:00 - 13. august, 10:00

Sted

Gerlev Idrætshøjskole

Skælskør Landevej 28, 4200 Slagelse

Kursusbeskrivelse

Er du klar til at ændre den måde du træner på? Tag med på et kursus, hvor vi bevæger den intelligente krop. Det handler om at genopdage bevægelser du kunne engang og opnå bevægelsesfærdigheder, som du måske opgav at lære da du var barn.

Kom på Gerlev og oplev en hel uge i bevægelsens tegn. Vi tager afsæt i leg med bevægelse, bevægelsesglæde og -træning.

Lær, genlær eller forbedr dine grundlæggende kropslige færdigheder såsom;
– Rulle, trille, kolbøtter, vejrmøller
– Hoved- og håndstand
– Kravlemønstre og kravletræning som naturlig opbyggende træning
– Gribe og kaste færdigheder
– Balance
– Hoppe og springe
– Løbe teknik og retningsskift
– Leg og klatring i træer
– Gruppe- og partnerøvelser

Ugen er vekslen mellem bevægelse og teoretiske lektioner, hvor principper og ideer diskuteres og perspektiveres til den virkelighed og hverdag, vi alle sammen lever i.

For bedre at selv at fortsætte med bevægelsestræning efter kurset, vil vi arbejde med at forbedre forståelsen af hvordan, din hjerne rent faktisk får dig til at bevæge dig – eller indskrænker din bevægelse.
Med afsæt i denne viden får du værktøjer til at forbedre din grundlæggende bevægelse ud fra en hjernebaseret tilgang.

Dette kursus handler kort sagt om at lære kroppen og hjernens bevægelses-ABC, og hvordan vi efterfølgende kan bruge denne viden i praksis til at sammensætte vores træning på en sjov og effektiv måde der tager udgangspunkt i hjernen.

Kurset henvender sig til voksne, der ønsker at bevæge sig mere alsidigt. Vi guider dig igennem alle øvelser på en sikker og tryg måde, og giver dig ideer til, hvordan du selv kan bringe din træning videre fra, hvor vi slutter på kurset.

Vi kommer til at være primært udenfor på græs eller andet naturligt underlag, men der vil også være mulighed for at trække ind, hvis vejret fordrer det.

Medbring gerne følgende:
– Træningssko (gerne tynde bevægelige såler)
– Korte og lange træningsbukser der tillader kroppen at ånde og bevæge sig (og samtidig kan tåle at blive lidt beskidt)
– Nok t-shirts til at du har noget tørt og friskt at skifte til mellem de forskellige træningspas
– Vandflaske
– Overtrækstøj
– Masser af gåpåmod til at tage imod nye kropslige og mentale udfordringer i et trygt fællesskab


UNDERVISERE

Morten Vinther, hjernebaseret bevægelsescoach
– CrossFit-, Kampsport- og Skilærer på Gerlev Idrætshøjskole
– Idrætsuddannet fra Syddansk Universitet træningsfysiologisk retning
– Uddannet ved Z-Health Performance

Benjamin Buus, movement coach
Stifter af Naturlig Træning

  • Benjamin tror på at opbygge et stærkt fundament ved hjælp af naturlige bevægelse, parkour, aktiv mobilitet og gymnastik styrke. Når Benjamin ikke underviser i København arbejder han på retreats og Movnat workshops i Europa. Han er level 2 movnat coach og har en Kandidatgrad i Interaktionsdesign med et projekt om “bevægelse, ernæring og læring”.

 

PRISER OG TILMELDING

Dobbeltværelse: kr. 4.495
3-mandsværelse (samme køn): kr. 3.895
Sovesal: kr. 3.150

 

TILMELD DIG KURSET

Comments are closed.