Fra vandskræk til vandglæde – forår

april, 2017

7apr - 12apr 716:00apr 12Fra vandskræk til vandglæde – forår

Tid

7. april, 16:00 - 12. april, 16:00

Sted

Gerlev Idrætshøjskole

Skælskør Landevej 28, 4200 Slagelse

Kursusbeskrivelse

Vi flytter dig fra vandskræk til vandglæde!
Går du helst ikke i vandet eller er du bange for at få hovedet under vand? Kravler du baglæns ned i vandet med et solidt tag i gelænderet eller oplever du at ikke kunne trække vejret under bruseren?

Svarer du ja til spørgsmålene, er Fra vandskræk til vandglæde kurset for dig. Det er aldrig for sent at overvinde din vandskræk. At overvinde sin vandskræk kræver mod og beslutsomhed, og vi ved, at det for mange tager år at komme dertil, hvor man ønsker at arbejde med sin vandskræk. Kurset omfatter 20 lektioner i vandet og andre højskoleaktiviteter f.eks. ture i omegnen, foredrag, sang og samvær med andre kursister.

På Fra vandskræk til vandglæde bruger vi Gerlevmetoden, der gennem enkelte øvelser hjælper dig til at opnå tryghed i vandet. Trygheden er fundamentet, der gør det muligt at lære at svømme. Du lærer at kontrollere din vejrtrækning, og du lærer teknikker til at opnå tryghed og glæde ved vand. I mere end 20 år har vi hjulpet kursister af med deres vandskræk uanset alder og færdigheder.

Gerlev-metoden er en fysisk-kropslig tilgang til at arbejde med sin vandskræk. I påsken 2013 deltog en journalist fra Politiken på kurset beskriver sin oplevelse i artiklen En uges kamp mod et helt livs frygt

Vandskræk bunder i mange forskellige faktorer, og det kan blot være, at du aldrig har fået lært at svømme. Ved at melde dig på kurset Fra Vandskræk til vandglæde har du taget det første skridt på vejen til at overvinde din vandskræk.

 


UNDERVISERE

Lars Studs, lærer på Gerlev Idrætshøjskole

Julie Dohn, underviser med mere end 10 års erfaring fra Gerlev´s svømmekurser

 

PRISER OG TILMELDING

Dobbeltværelse: kr. 4.495
Enkeltværelse: kr. 5.295
Dagkursist: kr. 3.895
* Du får 20 % rabat, hvis du er medlem af Ældre Sagen
UDSOLGT – henvend dig på gerlev@gerlev.dk for venteliste!

Comments are closed.