Svømning for begyndere (sommer)

juni, 2017

25jun - 1juljun 2517:00jul 1- 10:00Svømning for begyndere (sommer)

Tid

25. juni, 17:00 - 1. juli, 10:00

Sted

Gerlev Idrætshøjskole

Skælskør Landevej 28, 4200 Slagelse

Kursusbeskrivelse

Det er aldrig for sent at lære at svømme.
Kan du tage hovedet under vand? Kan ud puste luft ud under vand? Kan du flyde på maven og kan du svømme fem meter?

Hvis svaret er ja, så er kurset Svømning for begyndere et kursus for dig. Vi giver dig kvalificeret undervisning tilrettelagt for voksne.

Svømning for begyndere omfatter 20 lektioner i vandet og andre højskoleaktiviteter f.eks. ture i omegnen, foredrag, sang og samvær med andre kursister.
Vi tager udgangspunkt i Gerlevmetoden, hvor fokus er på tryghed i vandet. På den måde opnår du en trinvis videreudvikling af dine færdigheder. Vi laver øvelser, aktiviteter og lege, som giver dig et bedre fundament for en god svømmeteknik. Samtidig tager vi hensyn til alder og skavanker, så alle kan deltage. Svømning for begyndere er for alle, der ønsker at lære at svømme og udforske vandets muligheder.

Husk at du på Gerlev Idrætshøjskole kan vælge mellem tre kursustrin på vores svømmekurser for voksne
Trin 1Fra vandskræk til vandglæde
Trin 2Svømning for begyndere
Trin 3Svøm videre

Er du utryg ved at være i vandet eller utryg ved at flyde frit i vandet med hovedet under vandet, så henviser vi til kurset Fra vandskræk til vandglæde.


UNDERVISERE

Lars Studs, lærer på Gerlev Idrætshøjskole

Yderligere undervisere følger senere.

 

PRISER OG TILMELDING

Dobbeltværelse: kr. 4.995
Enkeltværelse: kr. 6.195
* Du får 20 % rabat, hvis du er medlem af Ældre Sagen

TILMELD DIG KURSET

Comments are closed.