MOVEOUT

MOVEOUT

  • Intensiv træning kombineret med pulserende friluftsliv
  • Mountainbike, klatring, havkajak, rulleskøjtning, adventurerace m.m.
  • Mulighed for EPP 2 bevis på kajak
  • Overnatninger i det fri
  • Specialetur til Italien

På faget MoveOut på Gerlev Idrætshøjskole lærer du at udnytte naturens mange muligheder til at komme i fysisk form, mens du samtidig kommer til at opleve nye sider af dine omgivelser og dig selv.

I et stærkt fællesskab udfordrer vi naturens mange potentialer og vores egen udholdenhed, tekniske færdigheder og fysiske såvel som mentale grænser. Vores eneste regel er, at der skal være gang i den, det skal foregå i naturen, og det skal få pulsen op.

Lær at bruge naturens træningsmuligheder
På MoveOut kombinerer vi den intensive træning med adventure og friluftsliv. Vi integrerer træningen i fælles oplevelser, og du kommer til at stifte bekendtskab med alt fra mountainbike over kajaksurf til klatring, der vil få adrenalinen til at strømme. Aktiviteterne suppleres selvfølgelig af overnatninger i det fri.

MoveOut er for alle niveauer, men vi forventer, at du har lyst til at gøre dit bedste. Vi supplerer aktiviteterne med hård fysisk grundtræning, så du gradvist bliver i stand at klare større udfordringer. I undervisningen udfordres du også mentalt, og du kommer til at reflektere over, hvem du er og gerne vil være i det stærke fællesskab, der vokser frem på vores hold.

Få friluftsfærdigheder for livet
Inden for hovedaktiviteterne vil du få udviklet din grundteknik og opnå færdigheder, som du vil kunne bruge hele livet – for eksempel træner vi orienteringsløb, bevæger os fra begynder til EPP2-niveau i havkajak og dyrker cross country-cykling.

Du vil få brug for dine nye færdigheder, når vi tager på specialetur til Italien, hvor den bl.a. står på orienteringsløb i gaderne og klatring i bjergene.

Desuden vil du lære at overleve i det fri med det, du har for hånden med bl.a. overnatninger på stranden.

Træn med dansk adventures elite
Undervisningen varetages af Jo Kyrre Skogstad, Mads Fogh og Lars Bukkehave, som ved siden af Gerlev kører Adventure Race på eliteniveau og er næstformand i Dansk Adventure Race Union.

Medbring cykelhjelm og -lygter, rulleskøjter, sovepose, liggeunderlag samt en cykel, der kan bruges i naturen. Det er dog også muligt at leje en cykel på skolen.

Mads Fogh - Underviser/teacherUnderviser/teacher
Jo Kyrre Skogstad - Underviser/teacherUnderviser/teacher

”Udfordringerne står i kø, når man som individ eller gruppe arbejder med fysiske og mentale processer gennem oplevelser og udfordringer i naturen.”

Jo Kyrre Skogstad, underviser, MoveOut



gerlev-tilmeld-400x400

BLIV ELEV PÅ GERLEV

  • Gerlev Tjekkiet
  • Kajak-etape på adventurerace
  • Gerlev Rulleskøjter
sammensaet-dit-ophold-green-400x400

SAMMENSÆT DIT OPHOLD

Dit højskoleophold kan vare fra 8 til 40 uger.
Læs her, hvordan du kan sammensætte det.



gerlev-undervisere-green-ikon-400x400

UNDERVISERE

På Gerlev har vi samlet en masse af landets dygtigste og mest engagerede undervisere.



gerlev-facebook-green-ikon-400x400

MOVEOUT PÅ FACEBOOK

Fotos, levende billeder og spændende fortællinger
– fra MOVEOUT og vores mange rejser ud i verden.