PARKOUR

PARKOUR


Toneangivende Parkour-linje med egen parkour-park
Træning i et sikkert miljø med udfordringer for alle
Få et nyt blik på verden og din krops muligheder
Bliv rustet til fri bevægelse med filosofien Methode Naturelle
Studierejse til Paris eller Zadar, Kroatien


Gerlev har siden 2006 været et internationalt hot spot for parkour, og vores parkour-linje er blevet en af de mest markante og toneangivende i Danmark.

Med parkour på Gerlev bliver du en del af en bevægelseskultur, der udforsker din krops potentiale, din mentale styrke og miljøet omkring dig. Det er en inkluderende og social idrætsform – på Gerlev kan alle være med uanset køn, erfaring og fysik. Og så har vi verdens første konstruerede udendørs parkour-park.
Parkour-træningen på Gerlev er legende og står i kontrast til den fitnesskultur, der kun fokuserer på resultater, du kan se, måle og veje.

Fysisk og mental styrke

Parkour fokuserer på at udvikle de fundamentale bevægelsesfærdigheder; balance, styrke, koordination, dynamik, udholdenhed, præcision, rumlig bevidsthed og kreativ tænkning. Det er en måde at træne sin krop og sit sind på, som gør dig så funktionel og effektiv som muligt i den fysiske verden. Det er en “state of mind”, det er selvdisciplin, individualitet og viljestyrke. Gennem vores parkour-træning vil du opnå en stærk integritet og en fortrolighed med dine bevægelser og din krop i selv de mest pressede situationer. Undervisningen er baseret på bevægelseskunsten l’Art du Déplacement, der stammer fra 80’ernes undergrundsmiljøer i Paris.

Parkour, Paris og professionalitet

Tager du parkour som hovedfag på Gerlev, vil du blive undervist af Street Movements erfarne crew, som har været med til at grundlægge skolens parkour-linje. Med udgangspunkt i teknisk præcision og styrke lærer du at bruge dit nærmiljø kreativt. Med vores parkour-park som udgangspunkt opbygger vi et fælles fundament og tager vores kultur med os på hovedfagsrejse. Om foråret tager vi til Paris for at træne i fagets oprindelige omgivelser med Yamakasi, den første parkour-gruppe i verden, og deres følgere. Om efteråret rejser vi til en til lidt varmere – men lige så relevante – himmelstrøg. Derudover er Gerlev hvert år centrum for International Parkour Gathering, så du får rig mulighed for at snakke og løbe med parkour-udøvere fra hele verden.

Martin Kallesøe - Underviser/teacherUnderviser/teacher

”Jo mere jeg træner, des tydeligere er det, at vi er skabt til at være i bevægelse, og at det i høj grad er bevægelserne i parkour, som evolutionen har fremelsket.”

Martin Kallesøe, underviser


Hovedfag Parkour udbydes i:

EFTERÅRET
FORÅRET




FRA VORE EVALUERINGER



SAMMENSET DIT OPHOLD

Et ophold på Gerlev Idrætshøjskole varer typisk fra 8 til 40 uger. Læs mere om vore perioder og hvordan du kan sammensætte dit skema her.


UNDERVISERE

På Gerlev har vi samlet en masse af landets dygtigste og mest engagerede undervisere. Læs mere om deres uddannelse og baggrund her.


TILMELD DIG HER

Vælg den periode du ønsker at være elev på Gerlev, hvilket hovedfag du vil fordybe dig i og om du vil bo sammen med en anden højskolekammerat.