Gammel Elev og Jubilar-Weekend

Masser af glade, gamle elever, ja sågar en 70-års jubilar. Hareløb i solskin, prisoverrækkelser, middag og fest! Tak for energien, det var 100% ægte Gerlev-stemning!

Godt 400 fremmødte

Den første lørdag i maj blev der traditionen tro afholdt Gammel elev- og jubilar-weekend på Gerlev Idrætshøjskole. Solen skinnede og dagens program foregik i god stemning og festhumør blandt de godt 400 fremmødte. Der var velkomst for alle i hallen ved forstander Finn Berggren og elevforeningen kl. 10.15 og elevforeningen. Herefter var der opvisning ved Gerlev Performance Team. Gerlev Prisen og Jørn Møllers Legepris blev uddelt, efterfulgt af Jubilarfrokost i Bevægelseshuset. Dette års Gerlev Pris gik til Dr. João Breda, som har viet sit liv til at øge folkesundheden og promovere fysisk udfoldelse  først blandt portugiserne, og nu over hele Europa gennem sit arbejde for WHO. Læs mere om prisoverrækkelsen her.

Historietime

Hvert år inviteres jubilarer til rundvisning af Gerlevs nuværende lærere efter frokost. De tidligere elever er glade for at se den gamle skole, eventuelle nye faciliteter og høre om de spændende nye fag som skolens nuværende elever har mulighed for at vælge, som f.eks. Beachvolley og Natural Movement. Samtidig dukker kære gamle minder frem og sjove fortællinger frem, til stor fornøjelse for alle.

Den gode hygge

Mens en stor gruppe energiske nye og ældre elever – og en enkelt lærer på orlov – løb det årlige Hareløb, hyggede andre sig i solen på Stadion. Finn Berggren gav indblik i idrætshøjskolens gang i traditionsbundne Gerlev Glimt, der blev serveret kaffe og kage, sunget fællessang og festet med skøn middag fra Gerlevs køkken og hygge-lounge i Finnoteket. Senere på aftenen spillede Gerlevs husorkester, Poplic Service, endnu en gang op til dans!

Se et udvalg festlige fotos fra dagen, snuppet af lærere Jo Kyrre og Lars Studs:

SHARE IT:

Comments are closed.