Kampsport til dannelse

Den første uge i juli afholdt FFD Lærermødet 2017Ryslinge Højskole under overskriften Dannelse i skolen. Fra Gerlev deltog lærer Martin Lykkegaard. I den forbindelse blev han interviewet af Politikens Skoleliv. Det handlede selvfølgelig om kampsport og kultur. Martin mener nemlig at der er er grundtvigsk dannelsespotentiale i kampen.

Martin Lykkegaard er en alsidig og travl mand. Ud over at være højskolelærer på Gerlev siden 1999 er han ekstern Lektor på Syddansk Universitet og arbejder derudover hele tiden på at udbrede sin store faglige og personlige passion: Kamp og kultur. Under Lærermødet 2017 på Ryslinge Højskole stod Martin for et dannelsesværksted med kampen som omdrejningspunkt.

 

Dannelse i skolen – at give og tage

Lærermødet 2017 er arrangeret af Folkehøjskolernes Forening i Danmark i samarbejde med bl.a. Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening og Uddannelsesforbundet. Det er et nyt initiativ, der samler 100 lærere, studerende, forskere, politikere og skolefolk fra et bredt udsnit af skole- og uddannelsesverdenen for at udfordre og udvikle perspektiver på lærerens rolle, skolens dannelse og pædagogikkens formål.

Kampen har en konstruktiv tilgang til dannelse, etik og demokrati, mener Martin. Alle der har oplevet hans undervisning forstår dette. I et interview med Politikens Skoleliv, i forbindelse med Lærermødet, uddybede Martin sin overbevisning:

“I Danmark fokuserer vi på, at der er en vinder og en taber. På japansk snakker man om at give og tage. Alle kampfolk ved, at kvalificeret sparring er det bedste. Ligesom Grundtvig taler om ligeværdig dialog og om at afprøve sine synspunkter sammen med andre. Det burde skolen handle mere om”

 

I kampen løser man konflikter

Martin har været optaget af kampkunst siden 1983, hvor han som 10-årig vandt Vendelbomesterskaberne i judo i vægtklassen minus 30 kg. Han har ti års erfaring fra det danske judolandshold, efterfulgt af to år som træner for det danske juniorlandshold i judo. Martins indstilling er at der er er grundtvigsk dannelsespotentiale i kampsport, som vi bør dyrke i langt højere grad.

“I en kamp vil begge parter gerne vinde. Det er en konflikt, for det kan ikke lade sig gøre. Men det, der kendetegner et demokratiet, er, at vi løser konflikter på en civiliseret måde. Det lærer man i kampen.”

Martin forklarer desuden at kampsport og idræt i det hele taget har også dannelsespotentiale i forhold til at lære eleverne ikke at give op og lære sig selv at kende. Han arbejder ud fra et princip om at man igennem leg kan lære sine følelser at kende og finde ud af hvem man er i dialog med andre.

Læs hele interviewet her.

 

SHARE IT:

Comments are closed.