Stor vilje til forandring

Vilje til forandring – Hvordan gør vi Danmark til et sundt vækstsamfund? var overskriften på et vellykket debat-arrangement sidste torsdag på Gerlev. Arrangementet var et resultat af den SuperInvestor-konkurrence Gerlevs elevhold deltog i – og vandt – i foråret 2016.

En vellykket aften med 120 deltagere

Aftenen blev organiseret i samarbejde med ADVODANDeloitte Danmark og Sparekassen Sjælland. Venstrepolitiker, erhvervsmand og forfatter, Lars-Christian Brask, lagde ud med et oplæg. I panel sad to opponenter, venstrepolitiker Jakob Jensen og kreativ direktør Christian Have. I salen sad i alt 120 aktive deltagere og debatten blev livlig.

Deltagene til aftenen var en god blanding af skolens engagerede elever og lokale borgere. Det store fremmøde var fantastisk, ikke mindst i lys af at hver deltageres entré på 50,- går ubeskåret til Familier med kæftramte børn.

 

Gerlev en oplagt ramme

Ligesom Gerlev Idrætshøjskole sætter ære i en udforskende og innovativ tilgang i det daglige arbejde og skolens udvikling, lægger vi også stor vægt på bæredygtighed, økologi og miljøbevidsthed. Højskolens kultur er i høj grad demokratisk og prioritere aktiv deltagelse i samfundet. – Både det lokale samfund og globalt. Skolen var derfor også en oplagt ramme for aftenens emner, der spandt fra miljø til uddannelse, med vægt på vækst, demokrati og, som overskriften konstaterer, viljen til at forandre.

Gerlevs dejlige køkken serverede forfriskning i pausen, som i takt med aftenens tema, var grøn og sund. Vores køkkenhold vægter økologi og lokale sæsonprodukter til skolens aktive unge.

 

Foto: Mogens Schelde.
Se flere af  hans billeder og læs mere om den vellykkede aften i Uge Nyt’s fine reportage her


SHARE IT:

Comments are closed.