Unge frivillige bygger Natural Movement-bane

Torsdag den 20. juli indvies Gerlev Legeparks nye Natural Movement-bane. Banen er blevet bygget af ti unge frivillige fra hele verden. Bygningen af banen er seneste skud på stammen i Gerlevs indsats for at fremme Natural Movement i Danmark.

 

Samarbejde med Mellefolkeligt Samvirke

De unge frivillige kommer fra Belgien, Italien, Polen, Rusland, Spanien, Taiwan og Tyrkiet og er kommet til Danmark som en del af et samarbejde mellem Gerlev og Mellemfolkeligt Samvirke. Projektet er en del af Mellemfolkeligt Samvirkes internationale netværk, der arrangerer arbejdsophold over hele verden for unge ildsjæle fra mere 80 lande. De unges ophold i Gerlev varer tre uger, hvor de om dagen arbejder på bevægelsesbanen og om aftenen deltager i sociale aktiviteter i legeparken eller på idrætshøjskolen. I weekenderne kommer de unge med på udflugter, hvor de stifter bekendtskab med lokalområdet og får snuset til dansk kultur.

Natural Movement – en ny trend indenfor bevægelseskulturen

Natural Movement-banen er det seneste skud på stammen i Gerlevs indsats for at introducere en ny trend inden for bevægelseskulturen. Natural Movement har en legende tilgang til kropslig udfoldelse, der gør op med fitnesscentrenes unaturlige træningsformer. I stedet betoner man kroppens medfødte egenskaber med fokus på glæden ved bevægelse og at nyde naturen. For eksempel klatrer man i træer, tumler rundt i græsset, balancerer på træstammer og springer fra sten til sten.

På Gerlev Idrætshøjskole har man haft Natural Movement på skemaet siden foråret 2016. Højskolen indførte Natural Movement som fag i foråret 2016. Natural Movement tilbydes som kort kursus fra søndag d. 6. august til og med lørdag d. 12. august.

 

Kom og prøv!

Med den nye bane kan alle på tværs af alder og fysisk form nu afprøve og opleve, hvordan det er en anderledes måde at lege og bevæge sig på. Banen indvies torsdag den 20. juli klokken 15 med et brag af en åbningsfest, hvor man også kan møde de unge frivillige. Der vil i dagens anledning være gratis entré.

Se mere om åbningen her

SHARE IT:

Comments are closed.