To intense studieture i sneen
Alpin ski eller telemarkski
Fokus på balance, styrke og koordination
Udfordringer til alle niveauer
Bevægelsesanalyse, videoanalyse og refleksion

Free Skiing er for dig, der har lyst og mod på at prøve noget, der både ser lækkert ud og kræver træning og koncentration.
Er du nybegynder, skal du ikke miste modet – Free Skiing er nemlig for alle. Er du allerede en avanceret skiløber giver vi dig mulighed for at udvikle dig videre. Undervisningen er niveau-delt så der er udfordringer for både begyndere og øvede. Free Skiing gør dig til en dygtigere skiløber! På med skiene, winter is coming!

Rejser til sneen
Vælger du FreeSkiing skal du på minimum 2 skirejser (Kvitfjell i Norge og Dorfgastein i Østrig)! Udover de to obligatoriske rejser vil der være mulighed for at tilvælge, i en af skolens hjemrejseweekender, at komme afsted til Sverige på en intens forlænget weekendtur. I tillæg håber vi også at besøge den nye skibakke på amager.

Træningen på Gerlev
Free Skiing er udover ugerne på ski også masser af træning på rulleskøjter, balance-, koordination-, styrke- og udholdenhedtræning. Træningen vil være varierende, og vil også indeholde mødet med andre idrætsgrene hvor vi relaterer til bevægelserne vi skal lave i sneen. Som supplement til den fysiske træning vil vi også dykke ned i de kulturelle og teoretiske sider af skiløb, blandt andet igennem debat om, skibakken på Amager og bæredygtighed og andre relevante emner.

Alpint eller Telemark
På Free Skiing er alle velkomne uanset, om du er begynder, let øvet eller meget øvet. Du skal også vælge fordybelse i alpint eller telemark – et valg du træffer efter at du er ankommet til Gerlev.
Uanset hvad du vælger, er målet, at du bliver meget dygtigere på dine ski i løbet af de dage, vi har i sneen. Og det bliver du – det lover vi!!
Free Skiing og Snowboard arbejder tæt sammen

Vi træner hårdt og godt i vinterperioden på Gerlev. Vi bliver stærke sammen!
For at variere (i) den grundtræning der er ski- eller snowboard-specifik vil der også ligge en ugentlig undervisningstime hvor vi arbejder med andre bevægelsesformer og teoretiske overvejelser.

Eksempler på dette kunne være:

Kampsport og faldteknik
Handlebaner i springcenter
Bevægelsesanalyse
Udvikling af fagspecifikke handlebaner
Forskellige boldspil
Mentaltræning
Yoga
Akroyoga
Vandsport (surfing, stand up paddle eller kabelbane)
Springgymnastik

Hovedfag FreeSkiing udbydes i:

Forårsskolen (9 uger)

Underviser: Jo Kyrre Skogstad

Underviser: Mads Gravholt