Et glimt af Gerlev

Endnu en gang har vores dygtige og dejlige elevforeningsbestyrelse været samlet på Gerlev. De har selvfølgelig travlt med forberedelser til Gammel elev dag, som i år falder sammen med idrætshøjskolens 80 års jubilæum. Det bliver derfor en stor og helt særlig weekend for os alle sammen.

Gerlev Glimt 2017

De smukke unge mennesker fik også rundet årets Glimt hjem fra tryk. Det flotte årsskrift er traditionen tro sprængfyldt med spændende artikler og informationer om skolens ve og vel, elevberetninger, lærerfortællinger og andre godterier. Læs blandt andet Finn Berggrens udførlige statusopgørelse over året, Trine Storgårds fortælling om hvordan man som jordmoder havner på højskole og  om Gerlev i byerne! Blot for at nævne nogle få.

I årets Gerlev Glimt kan du læse:

Formandsberetning af Anders Pedersen, formand for elevforeningens bestyrelse.
Forstanderens beretning af Finn Berggren, forstander på Gerlev.
Når rejsen er målet i sig selv af Mads Gravholt, underviser i CrossFit.
Legen i 2017 af Mette Stryhn Hansen, daglig leder af Legeparken og underviser på Travel to Learn.
Lidt stolthed i 2017 af Martin Kallesøe, underviser i parkour.
Fra fødegangen til højskole af Trine Storgård, elev i 2017.
Hvor er jeg nu? af Rasmus Friislund, elev i 2012.
Det dansende 2017 af Louise Seloy, underviser i dans.
Gerlev i byerne om elevforeningens indsats i København, Århus og Odense, af bestyrelsesmedlem Sidsel Dan Hull.
GPT i Sydkorea af Katinka Wissing og Birgitta Fahlgren, medlemmer af Gerlev Performance Team.

Og så er der selvfølgelig alle de skønne billeder, sjove facts og ikke mindst den vigtige indbydelse til jubilæum d. 5. maj!

God læselyst!

SHARE IT:

Comments are closed.