Akro yoga

maj, 2020

28maj01junAkro yoga

Tid

28. maj, 16:00 - 1. juni, 16:00

Sted

Gerlev Idrætshøjskole

Skælskør Landevej 28, 4200 Slagelse

Kursusbeskrivelse

Er du klar på nye kropsoplevelser, nærvær, leg, glade kroppe, fordybelse i dig selv og dine akro-kammerater? Så er akroyoga sikkert noget for dig. Kom på et intensivt kursus i akroyoga på Gerlev Idrætshøjskole, med en gruppe dygtige og engagerede lærere og masser af højskolestemning.

Akroyoga er en blanding mellem yoga og akrobatik og kropsbehandling. Det handler om at samarbejde og kommunikere – med kroppen. I akroyoga leger vi os til styrke, balance og smidighed. Uanset om du er helt grøn eller en erfaren akroyogi vil dette være et kursus for dig. Vi udfordrer dig på dit niveau for at tage din akroyoga praksis derhen hvor du ønsker – om det så er akroyogaen’s ABC eller stående hånd til hånd.

Vi sørger for at du bliver undervist af måske Danmarks dygtigste akroyoga undervisere Julie og Peter. Julie og Peter er erfarne akro-udøvere, som har undervist i over 5 år i Danmark og EU. De har taget flere Teacher Trainings (Partner Acrobatics og Mastermind) og er kendt for deres flydende teknik og store diversitet. De har specialiseret sig i flows, men elsker også at træne whips, icarian og stående. Kurset den perfekte måde at starte din akroyoga karriere, men i høj grad også for den erfarne udøver.

Gerlev Idrætshøjskole vil skabe de perfekte rammer for de uforglemmelige dage hvor I skal bo, træne, spise, grine, lege, saunaguse, lykkes og fejle sammen. Du blive undervist af dygtige undervisere der går op i at skabe trygge rammer for sjove, livsbekræftende og tankevækkende oplevelser.

Gerlevs køkken forkæler dig med dejlig veltilberedt mad.


Skema for kurset


Undervisere

Mads Fogh

Kursusleder og fast underviser på Gerlev Idrætshøjskole.

Peter Hunter

Akroyoga- og bevægelsesunderviser, samt fysioterapeut.

Julie Hendel

Akroyoga-underviser og fashion designer.

 


Priser og tilmelding

Dobbeltværelse: kr. 3.595
Tre-mands værelse: kr 3.295
Sovesal: kr. 2.595

Hele kursusafgiften betales ved tilmelding.

Tilmeld dig her!

Akro Yoga

Comments are closed.

X