CrossFit – sommer

august, 2018

5aug - 11aug 516:00aug 11CrossFit – sommer

Tid

5. august, 16:00 - 11. august, 10:00

Sted

Gerlev Idrætshøjskole

Skælskør Landevej 28, 4200 Slagelse

Kursusbeskrivelse

Kom med i nogle spændende dage, hvor vi med rå helkropstræning flytter dine fysiske grænser og højner forståelsen for din krop. Kurset er for alle – både for dig, der vil gå i dybden med din træning, og for dig, der aldrig har trænet intensivt før.

I undervisningen er atmosfæren pulserende og dynamisk, og vi er gode til at støtte hinanden i vores udfordringer – det gør de hårde træningstimer langt sjovere og mere lærerige.

Vi fordyber os bl.a. i kettlebell-træning og vægtløftning, og du får tips og progressioner til at forbedre dine gymnastiske færdigheder og grundfærdigheder som pull-ups, muscle-ups, rope climbs. Imellem træningerne tager vi hul på faglige diskussioner og refleksioner omkring bla. træning og kost.

Unikke omgivelser

Vi er altid på udkig efter nye træningsinstrumenter i nye omgivelser. Vi bruger vægtstænger, kettlebells, medicinbolde, prowlers, kropsvægt, traktordæk og meget mere, og vi udnytter rammerne og redskaberne i vores nærmiljø såsom skolens bakker, sandgraven og svømmehallen.

Udover at denne kreative brug af instrumenter og omgivelser aktiverer mange muskelgrupper på en gang, gør det træningen legende, afvekslende og inspirerende.

UNDERVISERE

Mads Gravholt, CrossFit-lærer på Gerlev Idrætshøjskole
Mads har en kandidatuddannelse i Idræt og Sundhed fra Syddansk Universitet, og ansat på Gerlev Idrætshøjskole siden august 2017. Er uddannet CrossFit-instruktør fra CrossFit Copenhagen, og har arbejdet med styrketræning og sundhed siden 2009.Undervist i CF siden 2009 i Odense. Idrætsuddannet fra Syddansk Universitet – træningsfysiologisk retning

Yderligere undervisere følger…

 

PRISER

Dobbeltværelse: kr. 5.695
3-mands-værelse: kr. 4.520
Sovesal: kr. 3.450

 

TILMELD DIG HER

 

NB: Vi gør opmærksom på at vi har lagt om til online betaling af vores kurser. Du vil derfor blive ført videre til online betaling når du indsender din tilmelding. Hele kursusafgiften betales ved tilmelding og din tilmelding er først gældende når vi har modtaget din betaling.

 

Comments are closed.