april, 2020
09apr(apr 9)13:0013(apr 13)13:00Familier i vildmarken - Familiehøjskole i påsken
Tid
9. april, 13:00 - 13. april, 13:00
Sted
Gerlev Idrætshøjskole
Skælskør Landevej 28, 4200 Slagelse
Kursusbeskrivelse
Hold påske på Gerlev Idrætshøjskole! Sæt familien på prøve i det fri med træklatring, kajaktur, vildmarksbad, overnatning under åben himmel og meget mere. Familier i vildmarken er en del af
Kursusbeskrivelse
Hold påske på Gerlev Idrætshøjskole! Sæt familien på prøve i det fri med træklatring, kajaktur, vildmarksbad, overnatning under åben himmel og meget mere. Familier i vildmarken er en del af Gerlevs populære familiehøjskole i et nyt påskeferie format.
Familier i vildmarken på Gerlev Idrætshøjskole er en uge med et hav af frilufts- og outdooraktiviteter. Ligesom på de andre af Gerlevs populære familiehøjskoler træder vi alle sammen ind i en eventyrlig fortælling, som hver morgen udspiller sig til morgensamling.
Hver formiddag er børn og unge opdelt i grupper efter alder, og her vil de i trygge rammer blive udfordret af tidligere højskoleelever. Der vil være fokus på friluftaktiviteter, leg, idræt og hygge. Imens er der aktiviteter for de voksne, og her kan der vælges imellem forskellige aktiviteter som mountainbike, klatring, bouldering, træklatring/rebbaner og kajak.
Om eftermiddagen er der ”familier i vildmarken” på programmet, og her er hele familien sammen. Sammen med andre familier skal vi bygge en god lejr, med bivuak, bålplads, svedhytte osv. og arbejde med forskellige bushcraft udfordringer som f.eks. at lave sin egen kniv eller andet værktøj.
Vi skal lave et godt bål, som også kan bruges til tilberedning af et lækkert ”vildmarks” måltid. Når lejren er færdig er der mulighed for at overnatte i jeres egen lejr, og vågne op i naturen og lave morgenmad over bål.
Aftnerne vil både bestå at fælles aktiviteter alle familier sammen, men også aktiviteter hvor børn og voksne er hver for sig. De voksne får lidt tid til sig selv med højskole og forældresnak, mens børnene laver forskellige aktiviteter – som kan være både spil, lege eller friluftsaktiviteter.
Hold påskeferie ude i naturen i Danmark og oplev samtidig den fantastiske højskolestemning på Gerlev.
Eksempler på aktiviteter
- Forhindringsbane
- Træklatring
- Rebbaner
- Kajaktur
- Vildmarks- og friluftbad
- Bouldering/klatring
- Mountainbike
- Mad over bål
- Adventurerace
- Overnatning udenfor
- Bæredygtig ferie
Undervisere
Kursusleder og højskolelærer på Gerlev Idrætshøjskole. Julie har været kursusleder fast kursusleder på vores øvrige familiekurser igennem de sidste 15 år.
Outdoor lærer på Gerlev Idrætshøjskole.
Priser og tilmelding
Voksen: kr. 4.295
Voksen i telt/shelter: kr. 3.295
Barn 13-17 år: kr. 2.995
Barn 13-17 år i telt/shelter: kr. 2.495
Barn 5-12 år: kr. 2.595
Barn 5-12 år i shelter: 2.095
NB: Hele kursusafgiften betales ved tilmelding.
Tilmelding voksen
Tilmelding barn
Comments are closed.