Gerlev Familie Beachvolley

maj, 2020

20maj(maj 20)16:0024(maj 24)16:00Gerlev Familie Beachvolley

Tid

20. maj, 16:00 - 24. maj, 16:00

Sted

Gerlev Idrætshøjskole

Skælskør Landevej 28, 4200 Slagelse

Kursusbeskrivelse

Familier og beachvolley er tilbuddet til jer, der vil have hele familien med ud i sandet og lege. Lege med beachvolley, lege med bevægelse og lege med hinanden på tværs af aldre, evner, talenter og interesser. Gerlev danner rammerne for 4 dage med leg, inspiration og god familietid.

På Familier og beachvolley leger vi, træner, spiser, synger, undersøger, griner og spiller sammen. – så du og familien føler sig velkommen.  Hver dag starter med fælles morgensamling. Derefter står den på træning i sandet, samt en lang række andre sjove aktiviteter. Aftnerne vil både bestå at fælles aktiviteter alle familier sammen, men også aktiviteter hvor børn og voksne er hver for sig. De voksne får lidt tid til sig selv med højskole og forældresnak, mens børnene laver forskellige aktiviteter – som kan være både spil, lege eller idræt.

Med udgangspunkt i kærlighed til bold, sand, leg og kamp lærer og oplever vi i fire dage sammen, på et kursus med højt til himlen og højt aktivitetsniveau.


Eksempler på muligheder

  • Mad over bål
  • Besøg i Gerlev Legepark
  • Saunagus
  • Vildmarksbad
  • Bæredygtig ferie

 


Undervisere

Julie Hauge Andersson

Kursusleder og højskolelærer på Gerlev Idrætshøjskole. Julie har været kursusleder fast kursusleder på vores øvrige familiekurser igennem de sidste 15 år.

Anders Boye
Underviser og spiller i CPH Beachvolley og underviser i KU Studenteridræt, timelærer på Gerlev Idrætshøjskole.

Caroline Udemark
Underviser og spiller i Odense Beachvolleyklub, timelærer på Gerlev Idrætshøjskole.

 


Priser og tilmelding

Voksen: kr. 4.295
Voksen i telt/shelter: kr. 3.295

Barn 13-17 år: kr. 2.995
Barn 13-17 år i telt/shelter: kr. 2.495

Barn 5-12 år: kr. 2.595
Barn 5-12 år i shelter: 2.095

Hele kursusafgiften betales ved tilmelding.

Tilmelding voksen

Tilmelding barn

Comments are closed.

X