Yoga & mindfulness – aflyst pga. Corona

maj, 2020

20maj(maj 20)16:0024(maj 24)16:00Yoga & mindfulness - aflyst pga. Corona

Tid

20. maj, 16:00 - 24. maj, 16:00

Sted

Gerlev Idrætshøjskole

Skælskør Landevej 28, 4200 Slagelse

Kursusbeskrivelse

Forkæl dig selv med et yoga & mindfulness retreat i klassiske højskolerammer. Vi byder på fire døgn med træning, afspænding, kreativitet, højskole, sund mad og socialt samvær. Alle er velkomne – både begyndere og øvede. Så tag din ven/veninde med eller kom alene.

Tag en pause fra hverdagen og kom og oplev Gerlevs naturskønne omgivelser, som skaber de perfekte rammer for fordybelse i krop og sind. Lad os føre dig ind i en verden med det bedste fra både yoga og mindfulness og forhåbenlig kan du tage herfra med ny energi og en masse inspiration til hverdagen. 

Vi dyrker hatha yoga som styrker, strækker og udfordrer balancen samt restorativ yoga som får vores nervesystem og kroppen i ro og giver os mulighed for at slappe af og komme ned i gear. I mindfulness lærer vi at meditere både siddende, liggende og imens vi bevæger os. Man kan meditere på mange forskellige måder og vi laver øvelser individuelt og i grupper og åbner op for kreativiteten og naturen, som er gode værktøjer til at bringe os til stede i nuet. Dagene indeholder både praksis og teori indenfor begge felter og undervisningen foregår i vores studier på trægulv samt i den skønne natur, når vejret tillader det. 

Vi byder også på morgensamling, højskolesang, te ceremoni, saunagus, vildmarksbad og social hygge på holdet. Sidste aften rundes af med en festlig middag.

Vi har yogaudstyret klar til dig- måtter, tæpper, blokke, bælter og puder. Du er velkommen til at medbringe en øjenpude, vandflaske og notesbog og husk at vi træner i bevægelsestøj. 

Gerlev står for bevægelse og sundhed og vores dygtige kokke sammensætter en lækker menu til os. Det er også muligt at vælge vegansk eller vegetarisk. Husk blot at dette skal meldes ved tilmelding ligesom eventuelle allergier. 


Eksempel på skema


Undervisere

Louise Seloy Klok
Kursusleder og fast danseinstruktør på Gerlev med yoga som sidefag.

Karen Loy Aronson
Yoga-underviser på Gerlev Idrætshøjskole. Hatha Yoga lærer og Holistisk Lifestyle Coach.

Marcus Udsen Grandjean 
Bevægelses- og meditationslærer. 

 


Priser og tilmelding

Sovesal: kr. 3.395
Dobbeltværelse: kr. 4.395
Enkeltværelse: kr 5.450

Hele kursusafgiften betales ved tilmelding.

 

Comments are closed.

X