DYKNING

DYKNING


  • Tag din bassinprøve på Gerlev

  • Indbygget uddannelse som PADI Open Water Diver

  • Undervisning i dykning og fridykning i Gerlevs svømmehal

  • Lær metoder, sikkerhed og dykkerteori

  • Studietur til Egypten med dykning i Det Røde Hav


Tager du Dykning på Gerlev får du noget af Danmarks bedste dykkertræning. Hvad end du har nul eller 100 dyk i din dive-log, om du endnu ikke har dykkercertifikat eller vil opgradere dit nuværende, om du er bange for vand eller svømmer som en delfin, så tager vi hånd om dig. På dykning går vi op i tryghed og tillid til vandet og hinanden.

Vælger du Dykning som hovedfag på Gerlev, bygger vi videre på dit niveau. Vi beskæftiger os med teori og forskellige fridykker-metoder, som vi afprøver i vores egen svømmehal.

Fridykning og bassinprøve

Har du allerede Open Water Diver-niveau, OWD eller tilsvarende, kan du tage PADI Advanced Open Water Diver, hvor du lærer kompas-, vrag-, båd-, computer- og dybdedykning ned til 30 meter. Undervisning i førstehjælp, bjærgning og kommunikation er ligeledes med til at ruste dig til bassinprøven, som er et krav, hvis man vil være livredder. Gennem hele forløbet reflekterer vi over etik og ansvar ved at færdes på havet i et fællesskab. Vi laver også yogaøvelser for at styrke vores åndedræt. Namasté.

Dykkertur til Egyptens smukke koralrev

I vores rejseuge flyver vi til Egypten og gør vores dykkercertifikat færdigt. Her afprøver du alt det, du har lært hjemme i svømmehallen. Dagen starter kl. 6 og bruges på at sejle rundt til interessante, alsidige, smukke og udfordrende dykkerspots – den står altså på 100 procent fokuseret dykning. Vi bor ofte på båden, hvor vi møder mange andre dykkere og bliver en integreret del af dykker-miljøet. De fleste af de dykkere, vi møder på vores vej, bliver meget positivt overraskede over vores niveau.

Kristian Christiansen - UnderviserUnderviser

Kristian Christiansen

“Med Dykning på Gerlev kommer man til at opleve en ny verden – under havets overflade.”

Kristian Christiansen, underviser, Dykning


Hovedfag Dykning udbydes i:

VINTER




FRA VORES EVALUERINGER



SAMMENSÆT DIT OPHOLD

Et ophold på Gerlev Idrætshøjskole varer typisk fra 8 til 40 uger. Læs mere om vore perioder og hvordan du kan sammensætte dit skema her.


UNDERVISERE

På Gerlev har vi samlet en masse af landets dygtigste og mest engagerede undervisere. Læs mere om deres uddannelse og baggrund her.


TILMELD DIG HER

Vælg den periode du ønsker at være elev på Gerlev, hvilket hovedfag du vil fordybe dig i og om du vil bo sammen med en anden højskolekammerat.