LANDEVEJSCYKLING

LANDEVEJSCYKLING


  • Intensiv undervisning, med vægt på konkurrence og sammenhold

  • Træning udendørs, indendørs og med underbyggende teori

  • Opnå et stærkere mindset og lær at sammensæt dit eget træningsprogram

  • Konkurrencer, hvor du dyster mod og med dig selv og de andre

  • Træningslejr til Syd-Europa


Vælger du landevejscykling som hovedfag på Gerlev, bliver du udfordret 10 lektioner om ugen – på landevejen, i teorilokalet og i træningssalen. Vi dyrker viljen igennem den hårde træning, synergien ved sammenholdet, og glæden ved at indfrie vores mål.

På Gerlev lægger vi vægt på den hele rytter, og du bliver derfor klædt på fysisk og mentalt. I vores undervisning vil du opleve, hvordan cykling både er en individuel sport såvel som en holdsport. Gennem teambuilding, idrætspsykologi, idrætsfysiologi, taktiske og tekniske øvelser vil du udvikle dig hurtigere, end du aner, og opnå større forståelse for dig selv som sportsudøver.

Opbyg din egen træning

På landevejscykling bliver der taget højde for din individuelle profil. Når du tager landevejscykling som hovedfag, lærer du at sammensætte dit helt eget træningsprogram. Idet får du forståelse for dine mentale og fysiske styrker og svagheder, og du lærer at sammensætte en varieret kost, der matcher din træningsintensitet. Alt sammen gør, at du oplever fornyet styrke og mod på cykling – i klubben og for dig selv. Vi arbejder også tæt samarbejde med den lokale klub, Georg Berg, som vi arrangerer træningsture med.

Sus nedad Sydeuropas bjerge

I løbet af foråret bliver der planlagt en træningslejr til udlandet. Træningslejren vil enten gå til Spanien, Italien eller Frankrig, og rummer sociale og faglige mål. Du kommer til at blive udfordret gennem klatring på høje tinder, der afløses ved ’kicket’ af at suse nedad bjerget bagefter. Turen kommer også til at rumme en række sociale og kulturelle elementer, der vil binde gruppen sammen.
Herhjemme kommer du også på en intensiv træningsweeekend, hvor vi sammen oplever, hvad det kræver at udfordre kroppen flere dage i træk.

Der kommer også til at være foredragsaftener, kostvejledning, mekanikeraftener og filmdage, hvor vi analyserer nogle af de største cykelslag. Der vil cykellinjens hovedlærer, Nils Eigil Bradtberg, få besøg af anerkendte cykelryttere og foredragsholdere, som glæder sig til at inspirere eleverne på Gerlev.

Nils Eigil Bradtberg - Underviser/TeacherUnderviser/Teacher

”Udfordringen er at skabe intelligente cykelryttere, der består af lige dele taktik, teknik og fysisk styrke – og derigennem kan hjælpe og modtage hjælp fra sit hold.”

Nils Eigil Bradtberg, underviser, landevejscykling


Hovedfag Landevejscykling udbydes i:

FORÅRET




FRA VORES EVALUERINGER



SAMMENSÆT DIT OPHOLD

Et ophold på Gerlev Idrætshøjskole varer typisk fra 8 til 40 uger. Læs mere om vore perioder og hvordan du kan sammensætte dit skema her.


UNDERVISERE

På Gerlev har vi samlet en masse af landets dygtigste og mest engagerede undervisere. Læs mere om deres uddannelse og baggrund her.


TILMELD DIG HER

Vælg den periode du ønsker at være elev på Gerlev, hvilket hovedfag du vil fordybe dig i og om du vil bo sammen med en anden højskolekammerat.