LEG OG FORMIDLING

Kan du huske en underviser eller træner, der har gjort særligt indtryk på dig? De fleste har en holdning til formidling, men hvad er egentlig god formidling? Kom med på rejsen og oplev både glæden og frustrationen ved at formidle noget for andre. Mærk spændingen ved at ligge på lur, glæden ved at synge i kor og euforien ved at lykkes i den strategiske fangeleg. Hver lektion tager udgangspunkt i fysiske lege, der danner grundlaget for didaktiske og pædagogiske refleksioner, som du får mulighed for at afprøve i praksis.

Leg og formidling handler først og fremmest om at blive klog på formidling. Vi tager udgangspunkt i et meget omfangsrigt materiale af danske og internationale idrætslege. Nogle af disse vil du kunne genkende fra din egen barndom, mens andre vil være nye! At genbesøge legene og samtidig bevidst forholde sig til legens form og struktur gør dig mere bevidst om, hvilke kvaliteter leg besidder. Derudover prøver vi kræfter med, hvordan vi formidler og bliver tryggere i at selv stå i hovedrollen som formidler. Om du er en erfaren formidler eller helt grøn på området spiller ingen rolle; vi hjælper – og vokser i flok!

Kom og vær med i et eksperimenterende og legende fællesskab, hvor vi sammen udvikler vores kompetencer som formidlere. Faget udbydes som udgangspunkt i alle ophold på højskolen. Vi benytter os af vores udendørs legepark, der støder op til højskolen der danner super gode rammer for fysisk udfoldelse af enhver slags.

Leg og formidling er et er et legende fællesskab, hvor formidlingens kunst er i centrum. Dyrk din indre formidler i fællesskab med en masse nye legekammerater.

SE UDVALG AF SIDEFAG PÅ GERLEV

sammensaet-dit-ophold-green-400x400

SAMMENSÆT DIT OPHOLD

Dit højskoleophold kan vare fra 8 til 40 uger.
Læs her, hvordan du kan sammensætte det.

gerlev-undervisere-green-ikon-400x400

UNDERVISERE

På Gerlev har vi samlet en masse af landets dygtigste og mest engagerede undervisere.

gerlev-tilmeld-400x400

BLIV ELEV

Udfyld skemaet
- det er så let som 1, 2, 3.