Fed dag i Gerlev Legepark

“Det har været en fed, sjov, og mega god dag,” var noget af de to drenge fra Holmebækskolen beskrev dagen i Gerlev Legepark som.

Af Julie Bak Zeuthen – erhvervspraktikant i Gerlevs kommunikationsafdeling i uge 40, fra Marievangskolen i Slagelse.

Tirsdag d. 1. oktober 2019 var en specielklasse, fra Holmebækskolen på besøg i Gerlev Legepark. Klassen bestod af 9 drenge, og 4 lærere, drengene går i 7. klasse. Klassen fra Holmebækskolen, valgte at tage i Gerlev Legepark, da de havde et emne i skolen, om leg i gamle dage. 

Da de ankom til Gerlev Legepark, stod Lars Hazelton klar til at hilse på både lærerne og eleverne. På den måde fik han en idé om hvordan eleverne var, dvs. om de var klar til at sidde stille og snakke om et maleri, eller om man skulle gå direkte ud og lege, så de kunne få brugt noget af deres energi. 

Lars viste et maleri, af en masse mennesker der legede i gamle dage. Drengene fra Holmebækskolen, kunne hurtigt genkende det, da de havde haft om maleriet i deres undervisning. De sammenlignede hurtigt de gamle lege på maleriet, med mere moderne former for de gamle lege. Efterfølgende gik Lars Hazelton ud og viste nogle gamle lege. Lærerne og eleverne havde det rigtig sjovt i legeparken.

To 13-årige drenge fra Holmebækskolen fortæller 

”Det har været en fed, sjov, og mega god dag. Der blev forklaret godt om legene, og alle var med i legene. Vi ville ønske, der havde været længere rundvisning, og at man måtte lave parkour. Der var mange sjove lege, og masser af plads til at lege på. Vi kunne rigtig godt lide, at vi kunne bruge vores kræfter, og få brugt vores energi. Det har været en perfekt dag, vi glæder os til at komme ud og lege igen” 

Da drengene havde spist deres frokost, var de klar til at tage legeparken med storm igen og komme ud, og lege og spille en masse gamle lege og spil. Både lærere og elever ville gerne ud  og lege i legeparken igen. 

SHARE IT:

Comments are closed.