Eleverne giver tilbage til Gerlev

Af Julie Bak Zeuthen – erhvervspraktikant i Gerlevs kommunikationsafdeling i uge 40, fra Marievangskolen i Slagelse.

Glade elever med højt humør fyldte onsdag d. 2. oktober Gerlev Idrætshøjskole. Gerlev havde for første gang en temadag i det nye fag DNA. Her skulle eleverne arbejde med deres footprint og hjælpe til med at forskønne skolen. På Gerlev er der en lang tradition for, at eleverne hjælper til både i det daglige, men også ved at give skolen en tiltrængt makeover.

Ofte er det eleverne selv, der gerne vil bidrage til fællesskabet på skolen og hjælpe til. Til Footprint-dagen er eleverne selv kommet med mange kreative ideer. Og det er tydeligt, at hvis man hjælper hinanden, kan man gøre skolen endnu bedre med nye faciliteter.

Til Footprint-dagen var det især fællesskabet, der var i fokus. Der blev kæmpet for at nå så meget som muligt og eleverne fik sat en masse gode ting i gang. Og selvom en vis træthed og kulde spredte sig blandt de hårdtarbejdende elever sidst på eftermiddagen, tog viljen over. Både viljen til at blive ved, men også viljen til at ofre sig og tage sin egen energi og ligge det sammen med andres. Dermed fik de lavet en masse fantastiske ting.

Denne dag, Footprint, handler meget om at være sammen, få hygget sig, grint og skabe ting sammen. Sammen er man stærkere. Da Gerlev Idrætshøjskole blev bygget, var det elever fra Ollerup Højskole som var med til at bygge hovedbygningen. Der er en rød tråd i forhold til traditionen for denne skole, ved at elever selv har været med til at skabe noget nyt på skolen.

SHARE IT:

Comments are closed.