Start din fortælling på Gerlev Idrætshøjskole. Samlet på et sted finder du dine venner for de næste mange årtier, idrætter du aldrig havde troet, du skulle mestre, nye interesser du kan dele med andre, skøre fester du aldrig vil glemme, rejser der er mere end bare minder, oplevelser der for altid vil være en del af din fortælling.
Giv dig selv et fedt forår på Gerlev Idrætshøjskole sammen med en masse andre som dig, der er klar til at afprøve nyt, udfordre sig selv, finde nye interesser, nye venskaber. Fællesskaber der varer livet ud.
Gerlev Idrætshøjskole er fællesskab, venskab og oplevelser sammen med andre. Glæd dig til 25 uger i verdens bedste fællesskab. Vælg de 11 fag, du gerne vil udfordre dig selv i. Der er plads til alle uanset niveau. Og kom med på 3-4 rejser.
Idræt I er dit ene primære idrætsfag. Bliv dygtigere til en idræt du kender, eller kast dig ud i noget nyt. De mange timer hver uge giver mulighed for stor faglig fordybelse. Samtidig kan du nå at bygge nogle stærke fællesskaber.
Vælges ved tilmelding til skolen
Idræt II er dit andet primære idrætsfag. Spring ud, hvor du ikke kan bunde og lad dig inspirere. Gå på opdagelse i en samba, bliv boldens bedste ven, få styr på vind og bølger på surfbrættet eller vend det hele på hovedet i et saksespark.
Vælges ved tilmelding til skolen
Interessefag er et timemæssigt mindre fag. Har kan du selv vælge fagets intensitet, da der både tilbydes fysiske fag som løb, styrketræning eller yoga og fag, hvor du udforsker en anden interesse fx begynderguitar, massage eller discgolf.
Præsenteres og vælges på Gerlev
Perspektivfag er en bred vifte af fag, som ikke er fysisk idræt. Fagene skifter året igennem. Her kan du finde idrætsrelaterede fag, kreative eller musikalske fag, pædagogiske fag, håndværksfag eller fag med ledelsesperspektiver.
Præsenteres og vælges på Gerlev
På Gerlev møder du undervisning, der bryder rammerne og bringer dig nye steder hen. Spring ud, hvor du ikke kan bunde og lad dig inspirere. Opdag måske sambaen i grønlændervendingen, bliv ven med naturen og surfbrættet eller vend det hele på hovedet i et saksespark.
Forår
Gerlev Idrætshøjskole er det sted, hvor livet leves fuldt ud. Du har alt samlet på et sted – hverdagen, idrætterne, vennerne, festerne, rejserne og meget meget mere. På Gerlevs Instagram kan du opleve højskolelivet lige nu og her – se maden, værelserne, undervisningen og alt det vi laver i fritiden.
Gerlev Idrætshøjskole tilbyder en fed kombination af højskoleliv og rejser i fællesskab. At opleve verden sammen med dine højskolevenner, at gå på opdagelse på nye steder og i nye kulturer sammen skaber stærke bånd og uforglemmelige minder. I foråret rejser vi både hele skolen sammen og med hvert fag.
JANUAR: FÆLLES SKITUR TIL KVITFJELL
Vores fællestur er noget helt særligt – den betyder sne under fødderne og masser af aktivitet på ski og snowboard. Her får du daglig undervisning, masser af mulighed for selv at stå på ski og indkvartering med de bedste venner i lejligheder der ligger lige ved siden af lifterne.
Forvent puddersne under fødderne, røde kinder og grin i luften – et af årets højdepunkter!
FEBRUAR: VINTERFJELD OG FREESKIING
Freeskiing: Vi tager til alperne for de lange, brede og stejle pister, men også for de fantastiske off-piste muligheder. Det er en uge, hvor adrenalinen er i fokus, og du virkelig kan udfordre dine grænser.
Outdoor Vinterfjeld: Turen går tilbage til de norske fjelde. Her får du muligheden for at udforske vinterens rå og smukke natur på ski, med muligheder for at bygge snehuler eller lave mad under åben himmel.
MAJ: FAGREJSER FOR ALLE HOVEDFAG
I maj tager vi på forårets fagrejser. Uanset hvilket idrætsfag du har valgt, venter der dig en rejse fyldt med nye perspektiver, faglige fordybelser og masser af sammenhold.
Hver rejse er skræddersyet til hovedfagenes unikke fokus. Det kan være, at du træner på inspirerende steder, møder lokale udøvere eller deltager i workshops, der giver nye perspektiver på din idræt.
Hør om venskaberne du får på Gerlev – Skal man være bekymret for, at få venner, og kan man nå at lære hinanden at kende på et halvt år?
Hun fortæller om hendes oplevelse med lærerne på Gerlev. Og så sender hun en særlig tak til sin familiegruppelærer Johanna, som har gjort en kæmpe forskel for hende.
Han fortæller, hvordan fritiden bliver brugt på Gerlev – med fede aktiviteter de planlægger for hinanden, klubber og en selvstyret elevcafé, er der altid noget, man kan være en del af.
Han har taget et pitstop på Gerlev – Hvordan kan et højskoleophold undervejs i din uddannelse give frirum og energi til at læse videre?
Introdagene er en FED intensiv start, hvor vi har stort fokus på, at ryste hele elevholdet sammen.
Vi introducerer dig til dine fag, masser af god mad fra vores køkken, etablering af din familiegruppe, som du bor sammen med, og ikke mindst alle de forskellige aftentilbud.
Der er også tid til bare at være og lande i en travl højskolehverdag.
På Gerlev får du oplevelser, der bliver en del af din fortælling.
Det kan være modtagelsen på skolen, når du har gennemført dit første halvmarathon sammen med løbeholdet. Den vilde følelse på gulvet, når du laver forestilling sammen med danseholdet. Første gang du spiller med bandet til en elevfest. På Gerlev får du så mange nye oplevelser – og de bedste er dem, du ikke havde fantasi til at forestille dig!
Når skemaet slutter, fortsætter fællesskabet med træning, aftensmad, kor og kage, film og sofahygge, bordfodbold og brætspil. Ind imellem trækker du måske stikket på værelset.
Vi har altid gang i fælleschatten, hvor der bliver planlagt biografture, lavet strikkeklubber, sat gang i beachvolleyturneringer eller planlagt fællesaftner med fx Hvem vil være millionær.
På Gerlev spiser du sundt, inspirerende og med alle sanser. Køkkenet er en prioritet, og den mad, du får serveret passer til en aktiv livsstil og kan spises med øjnene.
Flere gange om dagen strømmer vi ned ad trappen til spisesalen, hvor køkkenholdet skaber lækre retter. Imellem hovedmåltider er der altid brød og frugt tilgængeligt, hvis sulten melder sig.
Weekenderne på Gerlev er noget helt særligt. De er enten planlagt af to lærere i samarbejde med en elevgruppe eller af eleverne selv. Der er altid et tema og ofte kulminerer det hele i en fest lørdag aften. Temaerne vi husker er alt fra festival og grammys til barbie og bryllup.
Nogle weekender er også uden planlagt program. Her slapper vi af og du kan også tage hjem på weekend.
På Gerlev prioriterer vi at rejse sammen. Vi lever mere intenst når vi rejser – uanset om turen går til sneen, en europæisk storby eller et nyt kontinent. Erfaringen fra vores rejser er, at vi rykker tættere sammen og får endnu stærkere bånd.
I foråret rejser du 2 gange sammen med hele skolen på fællesrejser og 1-2 gange med dit hovedfag.
Der er ikke mange steder i livet, hvor du kan kaste dig ud i noget helt nyt sammen med andre. Det kan du på Gerlev. Du kan fx prøve dig selv af i nye idrætter, lære at spille guitar eller finde din kreative side frem.
Vi vil rigtig gerne give dig mulighed for, at prøve alt det af, du drømmer om og finde de ting, du synes er spændende. Derfor skifter vi fag undervejs i dit ophold, så du får flere muligheder.
Kom på uforpligtende besøg på Gerlev. Book en rundvisning med en tidligere elev, eller besøg Gerlev på en virtuel rundvisning. Mød lærerne, få en snak med eleverne og oplev lidt af den særlige stemning på Gerlev, som er lige så vigtig som alle de gode faciliteter.
Skælskør Landevej 28
4200 Slagelse
Cvr.nr.: 44179210
EAN-nr.: 5790002726880
Tlf: 58 58 40 65
Man.-tors. kl. 08.30 – 14.00
Fre. kl. 08.30 – 13.30
Tilmeld dig Gerlev Idrætshøjskoles nyhedsbrev
Copyright 2024 by Gerlev.dk