GERLEV-MAD ER BARE TO GOOD TO GO

De hører det tit i køkkenet på Gerlev Idrætshøjskole: Mmm hvor ser det lækkert ud – Det smager bare SÅ godt – ej er der ikke mere? Både elever og ansatte, ja sågar besøgende taler med forventning om, hvad der mon står på menuen til frokost.

 

Udsolgt alle dage

Nu er det så også blevet muligt for alle andre at smage maden fra Gerlev-køkkenet.

Mandag den 13. maj blev Gerlev nemlig en del af ordningen ‘Too Good To Go’. Appen, der i al sin enkelhed går ud på at mindske madspild er hurtigt blevet populær også her, hvor køkkenleder Katja har kunnet melde udsolgt stort set alle dage.

 

Sparer tid, penge og CO2

‘Vi er meget bevidste om de valg, vi træffer – om at tænke bæredygtigt bl.a. med brugen af lokale råvarer. Med Too Good To Go har vi nu også løst problemet med madspild’,udtaler Gerlevs anden køkkenleder Robin Popelsky. Appen gør det muligt at komme af med den overskydende mad, som kunderne kan købe med hjem for en billig penge. På den måde både spares både tid, penge og CO2 – og samtidig får kunden et veltillavet måltid.

De såkaldte lykkeposer, du får med dig fra Gerlev består af et reelt måltid til en person. Prisen for en pose er 29,-kr. og du kan afhente maden ved køkkenets vareindlevering fra Gerlev Engvej.

 

En tidligere Gerlev-elev

Det er i øvrigt tidligere elev på Gerlev Idrætshøjskole Adam, der har været med til at udvikle  app’en – og det er da også rigtig Gerlev-ånd at passe på hinanden og passe på miljøet.

Fremadrettet vil køkkenet også se på muligheden for en mere bæredygtig løsning til emballagen.

SHARE IT:

Comments are closed.