Konference om Legeskibet og levende legekultur

Torsdag d. 23. maj 2019 holder Legeskibet og Gerlev Center for Leg & Bevægelse stor konference på Gerlev Idrætshøjskole om Legeskibet og levende legekultur på tværs af kommuner, havnebyer, institutioner og lokale fællesskaber.

Legeskibet har i løbet af fire sommersæsoner gennemført 87 besøg og samarbejdet med 56 forskellige byer samt inspireret ca. 150.000 mennesker til at lege meget mere – herunder en masse lokalpolitikere og et væld af folkeskoleelever i alle aldre.

Konferencen er for alle Legeskibets venner og samarbejdspartnere – havnebyer, kulturafdelinger, kontaktpersoner, skoler, lokalpolitikere, sponsorer, praktikere, forskere og unge – såvel som kommende venner med interesse for levende legekultur.

 

Tematik

Leg og dannelse
Levende legekultur og fællesskaber
Legekulturnetværk på tværs af danske kommuner

Program

09.30 Registrering, croissant, kaffe og frugt
10.00 Velkomst v. Tania Dethlefsen, forstander, Gerlev
10.10 Hvorfor arbejde med leg i kommunen? v. Bjarne Ibsen, professor, CISC, SDU
10.30 Legeskibet del 1
11.10 Legen er vejen! v. Esben Danielsen, direktør, Lokale og Anlægsfonden
11.45 Panelsamtale om liv, leg, fællesskaber og byudvikling (Kalundborg, Svendborg, Helsingør m.fl.)
12.30 Frokost
13.00 Legeskibet del 2
13.40 Leg, kreativitet og dannelse v. Lars Geer Hammershøj, lektor, DPU, Aarhus Universitet
14.15 Panelsamtale om leg & ungdomskultur i kommunerne (Dragør, Esbjerg, Frederikshavn m.fl.)
15.00 Kaffepause
15.20 Glade børn lærer bedre v. Rasmus E. Casper, projektleder, Gerlev Center for Leg & Bevægelse
15.40 Workshops (vælg en ved tilmelding)

  1. Leg i daginstitutioner v. Artur Stryjak, legekonsulent, Gerlev
  2. Legekultur i folkeskolen v. Daniel Dios Osmann, legeinstruktør, Gerlev
  3. Leg og ungeinddragelse i byudvikling v. Mathilde Brandstrup, projektkoordinator, Gerlev
  4. Leg for handicappede v. Lars Hazelton, senior projektleder, Gerlev
  5. Legekultur på havnen v. Rasmus E. Casper, projektleder, Gerlev
  6. Legekultur i boligområder v. Mette Stryhn Hansen, projektmager, Gerlev

16.30 Nationalt center for Leg v/Bjarne Ibsen, professor, CISC, SDU
16.45 Jørgen Møllers Legepris v/Tania Dethlefsen, forstander, Gerlev
17.00 Tak for i dag eller Tapas og vin

Tilmeld dig her

SHARE IT:

Comments are closed.