
Succes med din grøntsagsdyrkning
“Grøntsagerne kommer” på Gerlev Idrætshøjskole er din mulighed for at sanse, smage, opleve og blive inspireret til dit haveliv. Der er både foredrag med inspiration til at spise og leve mere bæredygtigt, tid til at være i haven og lære om dyrkningen af grøntsager. Du får konkret viden om, hvordan du får succes med din grøntsagsdyrkning og du får masser af små planter med hjem til din egen have og drivhus.

Inspiration til selvforsyning
Gerlev Idrætshøjskole har en høj grad af selvforsyning og anlægger et bredt bæredygtigt syn på højskole, hvor man bevæges, gror, smager og inspireres til et grønnere liv. Gerlev ønsker at inspirere vores elever og kursister til at leve mere bæredygtigt.

En del af højskolelivet
Gerlev står for bevægelse, skøn natur og sund mad. Vores dygtige kokke sammensætter en lækker menu, og det er også muligt at vælge vegansk eller vegetarisk.
På kurset bor vi på en aktiv højskole sammen med 140 glade unge mennesker, og er med til morgen- og aftensamlinger med sang, motion og fællesskab.
