Alt det bedste for krop og sind
På Yoga & Mindfulness dyrker vi flere typer yoga – både hatha yoga, yin yoga og restorativ yoga. Vi fokuserer på styrke, stræk, balance og den holistisk tilgang til krop og sind.
I mindfulness arbejder vi med meditationer og kreative selvudviklingsøvelser indendørs som udendørs. Vi arbejder både i grupper og individuelt. Dagene indeholder både praksis og teori indenfor begge felter.
Sådan går dagen
Hver dag starter med 30 minutters yoga. Herefter er der et nærende morgenmåltid og fælles morgensamling. Resten af dagen veksler mellem undervisning i yoga og mindfulness samt kreative og kulturelle oplæg.
Vi byder også på vandretur, saunagus og social hygge på holdet. Sidste aften rundes af med en festlig middag.
Det kan du forvente
Undervisningen foregår i vores studier på trægulv. Vi har måtter og tæpper, men du er også velkommen til at medbringe dit eget udstyr, hvis du foretrækker at bruge det. Vi træner i bevægelsestøj.
Gerlev står for bevægelse, skøn natur og sund mad. Vores dygtige kokke sammensætter en lækker menu, og det er også muligt at vælge vegansk eller vegetarisk.