BÆREDYGTIGHED

GERLEV SKAL VÆRE MERE BÆREDYGTIG!

I løbet af de kommende år sker der mange spændende ting for den bæredygtige udvikling på Gerlev. Vi er i gang. Vi har to nye studiefag, hvor omdrejningspuntet er bæredygtighed, desuden laver vi bæredygtihedstemadage hvert semester. Vi skal i gang med at lave en Verdensmålsanalyse og en klar handleplan for implementering af en mere bæredygtig udvikling og en bæredygtig dannelse.

Køkken med lokale råvarer og grønt fokus

På Gerlev går vi op i mad. Vores køkken er på én gang moderne og erfarent. I køkkenet på Gerlev lægger vi vægt på råvarer og producenter, som gør, at elever, kursister og gæster trygt kan spise fra vores buffet uden at skulle tænke over forurening af klima eller dyrevelfærd. Vi tilstræber mest muligt økologi, friske og ikke mindst lokale råvarer. Med lokale samarbejdspartnere og vægtning af danske råvarer prioriterer vi begrænset transport af fødevarerne og dermed en mindre klimabelastning. 

 

ToGoodToGo

Som led i bekæmpelse af madspild, er vi på Gerlev indgået samarbejde med Too Good To Go – appen, der i al sin enkelhed går ud på, at ‘redde’ lækker mad fra at blive smidt ud. Alle kan købe overskydende mad fra Gerlevs køkken via appen. De såkaldte lykkeposer, du får med dig fra Gerlev består af et reelt måltid til en person. Prisen for en pose er 29 kr. og du kan afhente maden ved køkkenets vareindlevering fra Gerlev Engvej.

 

Klimatilpasningseksperiment

Klimaet ændrer sig. I dag falder der mere regn og samtidig har vi flere ekstreme regnbyger, hvor der kommer meget vand på en gang. Det betyder, at vi skal kunne håndtere og komme af med en større mængde regn på kort tid.  Gerlev Idrætshøjskole er en del af et udviklingsprojekt i samarbejde med Rockwool, HJ Huse A/S, Lapinus og rådgiver Dines Jørgensen & Co. Rockwool har udviklet et naturprodukt til at opsamle regnvandet som alternativ til plastik, der er oliebaseret. Regnvandet fra taget på vores bygninger bliver opsamlet og ledt ned i et anlæg, som forsinker og renser vandet inden det bliver ledt videre ned i vores sø. 

Sammen med anlægget bygges en kombineret parkour- og pannabane. Det hele er klar til at blive taget i brug i foråret 2020

Undervisning

Bæredygtighed flettes ind som et grundlæggende element på Gerlev. Alle højskolens elever får basisundervisning om bæredygtighed og FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling i fællesfaget Gerlev DNA. Desuden arbejder vi med temadage, kaldet DNA-dage, hvor hele skolen løser forskellige opgaver – hvoraf nogle af dagene har klare bæredygtighedsmål.

I vores studiefag med bæredygtighedsfokus, tilegner eleverne sig forskellige praktiske færdigheder til at være selvforsynende med sine hænder, opleve mad, natur og fysisk arbejde på egen krop, tænke samfundsorienteret og i demokratiske løsninger. Der arbejdes med konkrete skills, bæredygtige løsninger, cirkulær økonomi og fællesskabet rolle – i lokalt og globalt perspektiv. Læs lidt om undervisernes tanker bag de to bæredygtigheds-fag her. Og mere om alle vores studiefag her

 

Bæredygtige rejser

På Gerlev vil vi reducere vores CO2 aftryk. Derfor vil alle de rejser, der foretages her, have fokus på så lavt et CO2 aftryk som overhovedet muligt. Vi vælger flyrejser fra! Rejseformer er el-busser, tog, cykler og el-cykler. Læs mere om vores rejser her

 

Materialepakke

Som et led i den bæredygtige omstilling, har vi valgt at reducere mængden af tøj som hver elev får udleveret ved opholdets start. Ved valg og indkøb af tøj prioriteres økologisk bomuld og bæredygtig fremstilling – selvfølgelig med Gerlev-tryk på. Til materialepakken hører også en drikkedunk, som eleverne bruger hver dag, og en klassisk madkasse i fødevaregodkendt rustfrit stål, fra Pulito, for at undgå unødvendig emballage når vi er på tur.

X