LEDIGE STILLINGER

Gerlev Idrætshøjskole og Gerlev Center for Leg og Bevægelse søger praktikanter til et spændende kommunikationsprojekt

Er du skarp til levende og visuel formidling? Kan du producere en video eller lave et SoMe opslag der fænger? Kan du tænke strategisk og udvikle digitale indholdsstrategier? Tænder på  brand og design – og sammenhængen imellem? Så er du måske en af vores 2-3 praktikanter til efteråret 2019.

Gerlev Idrætshøjskole og Gerlev Center for Leg og Bevægelse er inde i en udviklingsprocess, hvor vi samler og optimerer Gerlevs kommunikationsindsatser. I den anledning er vi nu på udkig efter ambitiøse og talentfulde praktikanter, der har lyst til at blive en del af vores team til efteråret 2019.

Vi ønsker at sammensætte et lille team, sammensat af praktikanter fra forskellige uddannelser eller med forskellige skills. Praktikopgaven bliver at producere indhold til vores sites og sociale medier, med et klart strategisk mål og løbende evaluering. Praktikanterne kan have stor indflydelse på udformningen af projektet. Derfor søger vi selvstændige og kreative hoveder, som er klar til at tage ansvar, har gode samarbejdsevner og brænder for kommunikation om leg, bevægelse, krop og idræt.

Vi tilbyder:

  • En usædvanlig og levende arbejdsplads, med uformel tone og masser af fællesskab
  • Fagligt relevante arbejdsopgaver og mulighed for stort ansvar
  • Løbende udviklingssamtaler med feedback på dit arbejde, så du lærer mest muligt
  • Danmarks lækreste madordning og muligheder for overnatning på en skøn højskole

Vi søger kandidater der har nogle af følgende kompetencer og erfaringer:

  • dokumenteret erfaring med videoproduktion, og kan gennemføre produktion fra start til slut på egen hånd
  • erfaring med udarbejdelse af visuelt materiale – herunder både digitalt, sociale medier, merchandise af enhver art, fysisk kampagne eller marketing-materiale
  • kan skrive, tale, sælge og følger med i udviklingen på de sociale medier
  • tænder på at tænke marketing og PR som en del af en større engagements-rejse
  • trives med et bredt spektrum af forskellige kommunikationsopgaver
  • brænder for relationer med mange forskellige mennesker
  • ønsker at bevæge mennesker og være med til at skabe bevægelse

Skriv til os

Hvis et praktikforløb på Gerlev lyder interessant for dig, så send CV og ansøgning til frida@gerlev.dk senest den 1. maj 2019.

Praktisk info

Stillingsbetegnelse
Praktikant

Kontakt
Frida Gardarsdottir
frida@gerlev.dk
tlf. 53783020

Ansøgningsfrist
1. maj

X