On the Move 2016

Gerlev Performance Team åbnede showet i den tætpakkede Antvorskovhallen, da der den 26. november var On the Move. Den store sydsjællandske gymnastikbegivenhed fandt i år sted for tredje gang. Det fik vores egen forstander Finn Berggren, som stod for velkomsten til de mange fremmødte, til at slå fast, at On the Move nu i sandhed er en tradition.

 

GPTs opvisning

Holdet fra Gerlev, som har optrådt ved stævner og opvisninger over hele verden, gav det talrige publikum et program bestående af både gymnastik, dans og parkour. Se hele deres opvisning her:

 

Stor opbakning til On the Move

Finn glædede sig også over den store opbakning til gymnasterne i alle aldre og var imponeret over, at så mange havde fundet vej til Antvorskovhallen midt i den begyndende juletravlhed. Så mange havde nemlig fundet vej til Antvorskovhallen denne lørdag, at de sidst ankomne måtte gå langt for at finde en ledig parkeringsplads, som Sjællandske Tidende rapporterer i deres dækning af gymnastiskopvisningen.

 

Manneguin Challange

Under showet blev der også plads til den nye internet-dille “Mannequin Challange”. Den går ud på at man stivner midt i en bevægelse. Det var de unge fra Sorø Gymnastikefterskole der her udfordrede publikum. Hele salen og de unge på gulvet stod som frosset i et minutstid. Se de mange mannequins her:

 

On the Move er en årligt tilbagevendende begivenhed, der udspringer af et samarbejde mellem Gerlev Idrætshøjskole, Sorø Gymnastikefterskole og Slagelse Gymnastikforening. Sæt allerede nu kryds i kalenderen til næste års opvisning. Datoen er programsat og vil finde sted den 25. november 2017. Det bliver et brag!

SHARE IT:

Comments are closed.