Bliv
Elev
Besøg

Os

Fællesrejser

Fællesrejserne drager hele elevflokken og lærere afsted. Destinationen er mindre vigtig – det afgørende er, at netop dit hold får fælles oplevelser, nye indblik og måske venskaber med hjem i bagagen til gavn for resten af opholdet – og måske livet. 

Skeikampen - Gerlev Idrætshøjskole

skirejse uge 5

Er du elev på forårsholdet er Fællesrejsen en skitur – til Kvitfjell i Norge. Det ligger 40 minutter nord for Lillehammer og er en del af det norske OL-anlæg fra Lillehammer i 1994. Anlægget består af 14 lifter og har 33 km nedfarter på alle niveauer. Så uanset om du er uvant med brædder under fødderne, eller om du er klar til at kaste dig ud off piste med sneen fygende om ørerne, så er målet, at vi finder sammen som hold. 

Vi bor 4-10 personer sammen i hytter/lejligheder. De fleste hytter har ski in/ski out, som giver mulighed for at køre hjem til frokost. Vi har mad med hjemmefra, og hver aften kokkereres de lækreste retter, og der er også masser af tid til hygge og til at besøge hinanden i hytterne.  

 

ski- eller kulturrejse uge 9

I uge 9 skal du vælge den rejse, der passer bedst til dine interesser.

Idræts-kulturrejse til Stockholm
På denne rejse kombinerer vi sport, kultur og “urban vibe”. Programmet kan byde på et møde med Stockholms New Circus, afprøvning af is-sporten Curling, billetter til en ishockeykamp i en af verdens bedste ligaer, danseoplevelser og museer. Sammen udforsker vi det særegne ved Stockholm, langt væk fra vores vante rammer.

Skirejse til Østrig
Hvis du ikke har fået nok af ski og sne, går anden rejseuge til Østrig. Her venter nogle intense dage i verdens bedste legemiljø – vintersne. Der vil være undervisning hver formiddag, og fritid hver eftermiddag. Aftnerne byder på hygge, fællesskab og forskellige højskoletilbud. Har du ski eller snowboard som hovedfag, er skirejsen obligatorisk.

Cykeltur med Outdoor - Gerlev Idrætshøjskole
Cykeltur med Outdoor - Gerlev Idrætshøjskole

Forårstur - danmark

Elever på forårsholdet kommer også til at opleve en rejseuge i Danmark. Den går under navnet Ritus.

Ritus er noget helt særligt – og du glemmer det aldrig. Vi tager dig med på en rejse, hvor nærvær og nysgerrighed er nogle af de vigtigste kvaliteter.
Du får ikke så meget at vide om, hvad der skal ske, og dét er meningen med Ritus, fordi vi gerne vil give dig en helt anderledes oplevelse.

Ritus er et ritual, du skal gennemføre sammen med en gruppe elever og et par lærere, som ikke er helt, som de er hjemme på Gerlev.

Vi tager afsted fra Gerlev i mindre grupper og vender hjem en lille smule forandret – og med stærke bånd til dem vi gennemfører Ritus med.

 

efterår - Østrig

Er du elev på efterårsholdet vil du opleve, når Gerlev bryder de vante strukturer og tager på fællesrejse til Østrig. Sammen stiller vi os side om side i nye grupperinger på tværs af hovedfag- og familiegrupper.

I Østrig præsenteres du for en masse spændende aktiviteter i en natur, der er markant anderledes end den danske. Du vil opleve 6-7 forskellige aktiviteter i løbet af de 6 dage, vi er i Østrig – alt sammen i idylliske og bjergtagende omgivelser.

Både nybegyndere og øvede kan være med til de forskellige friluftlivsaktiviteter, der tidligere år bl.a. har inkluderet klatring, mountainbike, orienteringsløb, trekking, high roping og meget mere.

Sammen med din Østrig-gruppe får du én på opleveren i den østrigske sensommer. I kan umuligt undgå at komme tæt på hinanden, når alle bliver udfordret.

Tjekkiet - Gerlev Idrætshøjskole

Gode minder fra FreeSkiing Hovedfag Gerlev Idrætshøjskole

Formålet med rejsen

Fællesrejser