Studiefag
3 timer pr. uge
Verden kører videre mens du er på højskole. I aktuel debat vælter vi os derfor i nyheder og aktuelle spørgsmål og undersøger virkeligheden, mens den folder sig ud. Vi undersøger nøje udvalgte historier fra nyhedsmagasiner, politiske dokumentarfilm, sociale medier og aviser. Herigennem kæmper vi for at forstå vores tids globale udfordringer og deres konsekvenser.
Biden, Xi, Putin, Macron og de andre globale kombattanter. Global ulighed. Krig og fred. Mette F. vs. oppositionen. Coronakrise. Fordelingspolitik. Klassesamfund. Klima samt meget andet aktuelt. Banen er kridtet op til aktuel debat, hvor meninger og holdninger udveksles i en atmosfære med højt til loftet og forskellige debat-formater. Kan man lære noget af dem der har et andet synspunkt end en selv…? Vi bestemmer temaerne sammen så der er rig mulighed for at få indflydelse på faget.
Mød underviserne:
Dyk ind i mediestrømmen og få større indsigt i tidens store politiske spørgsmål der uomtvisteligt vil få betydning for dit liv – og verden i det hele taget.
Fair kamp og altid igang
Martin elsker at lege og danse, men tættest på hans hjerte er det at kæmpe. Han er meget nysgerrig på de kampe, hvor der kæmpes intenst, og hvor man overskrider sig selv, fysisk som mentalt, samtidig med, at det foregår med fairplay og respekt for modparten.
Når han ikke slår sine folder på Gerlev, elsker han at være sammen med sin familie, være i sin have, træne kreativt, tænde bål, rydde op i sit skur, bruge sine hænder, gå i sauna og vandet, se film, læse bøger og aviser – og drikke kaffe sammen med venner og naboer.
Det formelle
Martin har en kandidatuddannelse i generel pædagogik fra Danmarks Pædagogiske Universitet samt pædagogisk diplomuddannelse i Idræt fra Københavns Universitet. Derudover er han uddannet lærer fra Hjørring Seminarium.
Desuden har han 10 års erfaring fra det danske judolandshold, og han er tidligere juniorlandstræner i judo. Martin har gennem 12 år også været ekstern lektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitets uddannelse i Idræt og Sundhed.
Man.-tors. kl. 08.30 – 14.00
Fre. kl. 08.30 – 13.30