Tre skarpe til Finn Bygballe

Finn Bygballe er kendt i hele landet for sine inspirerende bevægelsestimer, hvor alle bliver forfrisket i krop og sjæl. Finn kom til Gerlev som underviser i gymnastik i 1980. Før da underviste han bl.a. på Danmarks Højskole for Legemsøvelser og sidenhen også på gymnasier. Han var lærer på Gerlev til 2001 under Ove Korsgaard og siden Søren Møller. I sine 21 år på Gerlev har Finn ud over gymnastikken været med til at oprette, udvikle og undervise i avis-læsning og kunst m.m. samt på senior-kurserne. Og så har han siddet med i komiteen for Gerlev Prisen. Han er stadigvæk en af hoved-underviserne på Gerlevs Aktivt Seniorlivs-kurser og vil bl.a. stå for fælles opvarmning på DGI Storkøbenhavns kommende Spring for Livet-dag, i Nørrebrohallen d. 12. september 2019.

 

Hvad er Gerlev for dig?

Fantastiske kolleger, et fantastisk sted at bo og frie hænder til at undervise! 

Gerlev har altid været eksperimenterende og nytænkende. Vi kan godt lide at sætte spørgsmålstegn ved nogle absolutter: Skal springgymnastik f.eks. foregå i springsalen? Det spørgsmål udviklede sig til verdens første udendørs parkourbane. Vi tager det bedste fra det hele og blander genrerne og den nyskabelse er en del af Gerlev. På den måde kan man egentlig se Gerlev Prisen som en vejleder for det DNA, Gerlev besidder: At stille sig kritisk til samfundet og til sig selv – og turde tænke nyt.

 

Hvad er det med dig og bevægelse?

For mig, handler bevægelse om vaner og dét kan folk bedre relatere sig til – for bevægelsesvaner, det handler jo om os selv, om vores egne vaner. Jeg ændrede jo hurtigt faget gymnastik til at hedde bevægelse. For det betyder noget, hvad vi kalder tingene. Der var mange, der havde dårlige erfaringer med gymnastik og jeg kommer jo egentlig slet ikke fra gymnastik-verdenen. Jeg dyrkede atletik og i militæret begyndte jeg på jazzballet, for at slippe lidt ud af den mandsdominerede verden. Senere var jeg på et kursus i naturlige bevægelser og fandt ud af, jeg var skabt til det – det var lige mig. Dér begyndte jeg at blande bevægelserne og så har det bare udviklet sig derfra. At jeg prioriterede musikken så højt til bevægelserne, og brugte -og bruger rigtig megen tid på at finde den rette musikgenre til bevægelserne, var måske også en anelse fornyende. Nu kan man næsten ikke dyrke sport uden musik i ørene. Men det er interessant, hvilken musik man hører og hvad det kan gøre for ens bevægelse – og motivation.

 

For mig er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert, når vi taler bevægelse. Vi kan ikke ændre på hinanden, men vi kan ændre vores egne bevægelsesvaner, hvis de er dårlige for os. Vi har alle brug for at blive bevidstgjort om vores krop og vores bevægelser – og hvordan vi ser på andre.  Dén måde at se på bevægelse på, er anderledes og ny for nogle – og det er nok med til, der stadig er mange, der gerne vil høre, hvad jeg har at sige – og se, hvordan jeg f.eks. varmer op med et hold seniorer for fuld musik.

 

Hvad er det bevægelse kan i et dannelsesperspektiv?

Vi udvikler os gennem den gruppedynamik, der opstår, når vi bevæger os sammen, rører ved hinanden og sveder på hinanden. Og det er i mødet med andre, vi spejler os selv – uanset om vi er enige eller ej – og bliver klogere på os selv.

I det hele taget kan foreningsidrætten noget helt særligt i forhold til fitnesskulturen. Det med at bevæge sig i fællesskab og til musik er bare sjovere: Vi griner ad os selv og med hinanden og musikken gør, at vi glemmer, hvor hårdt det kan være. Og så er der nogle at sludre helt uforpligtende med bagefter. Her handler det ikke om, hvad du laver, men hvem du er. 

Og dén nysgerrighed håber jeg, de unge her bliver ved med at dyrke. Nysgerrigheden på andre, på verden og på dem selv. De skal tage ud i verden og fylde deres rygsæk med en masse oplevelser og en masse bevægelse – blive bevæget og udvikle sig.

SHARE IT:

Comments are closed.