Musikken har altid været en del af hendes liv. Hun lærte noder før hun lærte bogstaver, og nu bringer hun musikken ind på Gerlev. Mød Johanna Ewald, Gerlevs nye musiklærer.
Den blå bog
Johanna kommer oprindeligt fra Nordtyskland, fra en lille charmerende by ved navn Eckernförde og er vokset op som en del af det danske mindretal. De sidste 10 år har hun boet i forskellige dele af København.
Johanna har en kandidat i musikvidenskab fra Københavns Universitet. Efterfølgende har hun videreuddannet sig på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Sideløbende med studiet har hun været korleder for forskellige kor i København, rytmiske og klassiske. Johanna startede med at spille violin som 5 årig og efter hendes første møde med alfabetet i skolen mødte hun sine forældre med sætningen: “Nu har jeg lært læsenoder!” Sidenhen er klaveret også blevet en trofast følgesvend.
Johanna kastede sig ud i højskolelivet som elev på Brenderup Højskole i 2011. Det var en helt ny verden for hende, da hun er vokset op i Tyskland, men den ene måned tog den anden, og heldigvis kunne hun ikke slippe højskolelivet.
1. Hvad har været din bedste oplevelse på Gerlev indtil nu?
At mærke højskoleånden
Jeg havde forventet, at der skulle gå længere tid, før jeg ville kunne mærke højskoleånden. Men jeg tog fejl: Allerede i løbet af den første uge på Gerlev oplevede jeg noget af det, der for mig udgør livet på en højskole, nemlig at være omringet af en spontanitet og at turde at kaste sig ud i situationer og begivenheder, der føles nye og uvante. Efter en blid start, hvor jeg havde mulighed for at kigge ind til de andre læreres undervisning og tage mig tid til at lande, hørte jeg, at første weekend skulle være Jubilar- og gammel elevweekend med omkring 600 deltagere. Kort inden weekenden fik jeg at vide, at Gerlev har sin egen sang med tekst af Jens Sejr Andersen (som i øvrigt var en del af de deltagende). Der var ikke så meget tid til at prøve sangen af med eleverne og mit første møde med bevægelsessangen blev således at spille den for 600 tidligere elever, lærere og andre deltagende. Det var nyt, spontant og ganske festligt!
2. Hvilken sang fra Højskolesangbogen, kan vi forvente at høre lidt ekstra med dig som musiklærer? Hvorfor?
En forbindelse til fortiden
En svær opgave at skulle begrænse sig til én sang, når der er 601 gode muligheder. Noget af det, jeg synes er spændende ved højskolesangbogen, er den forbindelse, sangene skaber til fortiden. Tænk, at der for mange år siden var mennesker samlet, der sang de samme sange, som vi synger nu. Især folkeviserne er en interessant størrelse. De er så gamle, at man ikke engang ved, hvem der står bag tekst og melodi, og begge dele har ændret sig gennem årene. Men hvordan inviterer man eleverne ind i det univers? Det har Ursula Andkjær Olsen og Marianne Søgaard et fremragende bud på! Med sang nr. 502, Velfærdsdødedansen, har de formået at skrive en humoristisk, moderne folkevise, der måske kan fungere som et bindeled til de traditionelle folkeviser i højskolesangbogen. Kontrasten mellem den moderne teksts indhold og den folkelige tone er underholdende, overraskende og kan få folk til at trække på smilebåndet – det er derfor én af de sange, man vil høre på Gerlev med mig som musiklærer.
3. Hvilket aftryk håber du, at være med til at sætte på Gerlev?
Glæden ved at fejle, glæden ved musikken
Hvis der er noget, som kan få mit hjerte til at banke hurtigere, så er det at opleve, når mange stemmer i musikken samles til én, når vi kommer med mange forskellige ting i bagagen, men mødes i at stå ved siden af hinanden og synge den samme tekst og melodilinje. Jeg håber, at jeg kan tilbyde musikken som et mødested, hvor eleverne tør at stå ved deres stemmer og tør at synge af deres lungers fulde kraft.
Igennem de seneste år har jeg beskæftiget mig meget med improvisation inden for vokal musik, og det mest lærerige for mig har været at mærke, hvordan det uventede, det overraskende og det, der opleves som fejl, ofte fører til de mest interessante musikalske momenter. Jeg håber, at jeg kan give glæden ved at fejle, glæden ved det uperfekte og nysgerrigheden videre!
