Tre skarpe til Mads og Mads

Mads Peter Fogh og Mads Gravholt – nogle gange kaldet Outdoor-Mads og Crossfit-Mads – underviser sammen på det studiefag der her hedder ‘Footprint’. Faget er et af flere initiativer som sætter bæredygtighed på skoleskemaet. De to undervisere lægger vægt på en helhedsorienteret tilgang til klimakrisen og behovet for at kropsliggøre løsninger med eleverne.

Hvordan har i sat bærdygtighed på skemaet i år?

Mads Peter Fogh (MF): Vi har lavet to forskellige studiefag, hvor bæredygtighed er omdrejningspunktet. I efterårets første periode lavede Martin Kallesøe og jeg et fag om bæredygtighed i naturen og nu laver vi to [Mads og Mads] det her fag, vi kalder for ‘Footprint’. Derudover har vi haft to bæredygtighedsdage, hvor hele skolen har et heldags-tema. Den ene var ‘footprint’ og den anden handlede om cirkulær økonomi. 

Mads Gravholt: ‘Footprint’ er egentlig et forskønnelsesfag. Vi giver tilbage til Gerlev, sætter ting i stand på skolen og ordner praktiske gøremål. Men det er bæredygtigt på den måde, at eleverne tilegner sig en masse færdigheder. Det er nogle færdigheder de gerne skulle kunne bruge senere hen, bl.a. til cirkulær økonomi. Det her med at være selvforsynende med sine hænder, ikke at skulle ud og bede om hjælp, eller købe sig til hjælp. Så de får life-skills ud af det.

MF: Vi giver eleverne nogle muligheder for at lære måder at arbejde på, sådan så de selv kan fikse ting når de kommer ud i deres eget liv. På ‘Cirkulær økonomi’-dagen tog vi bl.a. gamle cykler, som var forladte her på stedet af tidligere elever, og satte dem i stand, så de kan cykles på. Og så lærte eleverne også at fikse deres egne cykler, så de ikke hele tiden udskifter dem. 

MG: De reparerede også tøj og lamper, tættede døre og fiksede radiatorer. Det kan være sådan nogle helt basic ting vi arbejder med, som at bakke med en trailer og graveteknik. Har du en sund ryg efter, at du har gravet ud til en terrasse?

MF: På det andet studiefag ‘Sustainability in Nature’, handler det rigtig meget om at få en kropslig oplevelse med mad. Og at blive mere kvalitetsbevidst omkring mad, ved selv at samle den ude i naturen. Når man har arbejdet for at kunne lave en svampekompot eller en brombærmarmelade, får man også et andet forhold til de brombær eller de svampe man senere køber i butikken. Og man får faktisk lyst til at købe noget kvalitet, eller bliver bevidst om, hvor de her ting egentlig kommer fra.

 

Hvorfor skal en idrætshøjskole beskæftige sig med bæredygtighed?

MF: Alarmklokker ringer overalt! Jeg mener jo, at det er noget ALLE skal forholde sig til!

MG: Ja! Det er en dannelse. Det er en del af at leve i 2019, at man skal kunne forholde sig til klimaet. Men vi skal også udvikle unge mennesker som er handlekraftige og ikke bare er klima-pacifister eller klima-angste. For det er nemlig også det, man kan høre, at der er nogle der går rundt og er. Vi skal klæde dem på til det samfund de kommer ud i, og den virkelighed de kommer ud i. Vi skal også huske på, at der er 17 verdensmål. Det er vigtigt at holde for øje, at klima er én del af dem. De inkluderer også alt muligt omkring sundhed og trivsel og ligestilling, som vi i høj grad arbejder med på højskolen i forvejen.

 

Har Gerlev noget særligt at byde ind med i forhold til bæredygtighedsdebatten?

MF: På Gerlev er vi gode til møder. Her mødes mange forskellige mennesker, og vi er gode til at skabe gode møder mellem forskellige mennesker. I mødet opstår udvikling. Derfor gør mødet det ofte muligt for vores elever at finde motivation. – Eller nå frem til en åbenhed hos den enkelte. Vi forsøger at skabe en ramme, hvor man ikke går rundt og slår hinanden i hovedet med, hvordan man gør og ikke gør tingene. I stedet arbejder vi på at vise alle de gode ting ved at leve bæredygtigt. De fag, vi har haft, som er bæredygtighedsfag, har ikke været sådan: ‘Nu skal i se her, hvor skidt det ser ud’ – for det tror jeg, der er rigtig mange af dem der ved allerede. Vi vil meget hellere medvirke til – sådan generelt i samfundet – en forståelse af, at der er noget, der skal gøres anderledes. 

MG: Klima-angsten bliver jo ikke mindre, hvis vi fortæller om, hvor skidt det står til. Men vi kan gøre en forskel ved at præsentere bæredygtige og helhedsorienterede løsninger.

 

LÆS MERE OG TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV HER

SHARE IT:

Comments are closed.