Bliv
Elev
Besøg

Os

Weekender, rejser og skema

Hvad skal der ske i den første uge på Gerlev? Hvad foregår der i weekenderne? Og hvor skal vi rejse hen i løbet af opholdet? Få svar på det hele nedenfor. 

G for gerlev. w for weekend.

Der findes tre slags weekender på Gerlev: Højskoleweekender, elevweekender og hjemrejseweekender.

Højskoleweekender på Gerlev er altid en helt særlig oplevelse, hvor to lærere planlægger et spændende tema, som vi sammen fordyber os i. Højskoleweekender er ligesom al undervisning obligatorisk.

Elevweekender er weekender planlagt af en lærer og en eller to familiegrupper. Det er ikke obligatorisk at være på skolen i elevweekenderne.

Hjemrejseweekender er weekender uden et program, hvor det er muligt enten at slappe helt af på skolen eller tage hjem. Du kan allerede nu se, hvornår de forskellige weekender ligger i elevkalenderen her

Weekenderne på Gerlev er ofte, som skrevet ovenfor, knyttet sammen med et tema. Og nogle temaer er da også blevet Gerlev-klassikere: F.eks. Gerlev-festivalen hvor stemningen altid er helt i top, solen skinner (selvfølgelig), og der er overflod af både bøllehatte, 80’er solskærme og seje solbriller. Faktisk er du ofte i tvivl, om du rent faktisk er på en ægte festival.

Men også weekenden hvor nat bliver dag, og dag bliver nat – mere kan vi ikke afsløre. Bryllupsweekenden, hvor to bliver gift og både polterabend, orgelmusik og – naturligvis – suppe, steg og is er på menuen. Og ej at forglemme adventureweekenden, hvor hele skolen deltager i et 24-timers adventurerace.

Du kan se elevvideoer fra flere af vores temaweekender på TikTok her eller Instagram her.

Fag, skema og faglig fordybelse

I løbet af de første dage bliver du godt kendt med og på skolen. Du lærer de fysiske rammer at kende, grundlaget for den højskolekultur, vi dyrker på Gerlev, præsenteres – og du bliver introduceret til de mange ansatte, som gør deres ypperste for, at dit ophold bliver det bedste.

Du introduceres til dit hovedfag, og du vælger også dit studiefag. I rystes sammen på kryds og tværs af fag. Og med kærlig hånd bliver du blive ført ind i Gerlev-universet og alle de traditioner, som højskolen er bygget op af. Den første uge afsluttes med et brag af en weekend, hvor vi også holder en lille fest sammen.

Dit normale skema er bygget op omkring hovedfag, sidefag, studiefag og fællesfag. I tillæg til dette kommer det, der sker i fritiden, i weekender og om aftenen. Fællesskabet er i højsædet, men husk, at det altid er okay at have brug for en stund alene midt i menneskemylderet.

Se hvordan dit almindelige skema kan se ud nedenfor: 

Skema eksempel | Gerlev Idrætshøjskole

REJSERNE MED GERLEV: FÆLLESREJSE OG HOVEDFAGSTUR

I uge 37 bryder vi de vante strukturer og tager på fællesrejse til Tjekkiet. Sammen stiller vi os side om side i nye grupperinger på tværs af hovedfag- og familiegrupper.

Vi rejser til Tjekkiet for at møde landets kultur gennem lokale undervisere med nye tilgange til friluftsliv og undervisningsformer, autentisk tjekkisk madkultur og et andet sprog – alt sammen i idylliske og bjergtagende omgivelser. 

Sammen med din Tjekkiet-gruppe får du én på opleveren i den tjekkiske sensommer. I kan umuligt undgå at komme tæt på hinanden, når alle bliver udfordrede. Både nybegyndere og øvede kan være med til de forskellige friluftsaktiviteter, der tidligere år bl.a. har inkluderet klatring, mountainbike, orienteringsløb, paintball, high roping og meget mere.

I uge 43 rejser vi ud i Europa med hovedfagene. Her skal vi have en masse gode træningsoplevelser med i bagagen, men også med et fornyet syn på vores eget træningsfællesskab.

Vi skal træne sammen, spise sammen, ømme sammen. Hvert hovedfag skal igennem et hav af oplevelser, som bringer os tættere sammen og gøre os klogere på hinanden – og ultimativt gør os til et trygt hold, hvor vi kan udvikle os som udøvere og mennesker.

Læs mere om hver af hovedfagsrejserne her

Weekender, rejser og skema