Bæredygtighed har været et strategisk fokus på Gerlev de sidste tre år, men hvad betyder det helt konkret? Hvilke tiltag har højskolen gjort? Og hvad er på vej?
Gerlev har et mål omkring bæredygtighed: “Vi skal styrke den økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed på Gerlev”. Det forudsætter, at “vi mindsker Gerlevs klimaaftryk og miljøbelastning via en ambitiøs verdensmålsplan og en målrettet indsats”. Sådan er det formuleret i strategien, der blev lanceret i 2020 og løber frem mod 2024.
De sidste tre år har det blandt andet resulteret i, at Gerlev har sat gang i et selvforsyningsprojekt, hovedbygningen er blevet isoleret, og der er udskiftet oliefyr til varmepumper i alle lærerboliger. Tilgangen til bæredygtighed er også afspejlet i skolens kost og rejser. Rejserne går nu til Europa med bus, og kosten på Gerlev er uden oksekød, men med masser af andre bæredygtige næringskilder.
“Det er nemt at tænke, at jeg som enkeltperson eller som højskole ikke gør nogen forskel, men hvis tilstrækkeligt mange begynder at gøre noget andet, så sker der noget. Derfor skal vi som højskole også gøre en indsats. Især fordi vi møder en masse unge mennesker, som vi kan give det videre til,” siger Peter Bro Jørgensen, administrationschef på Gerlev.
VERDENSMÅL
I den kommende tid bliver arbejdet med bæredygtighed endnu mere struktureret, når der sættes særligt fokus på fem verdensmål. Det drejer sig om:
- Verdensmål 3. Sundhed og trivsel – sikre et sundt liv og fremme trivsel for alle aldersgrupper
- Verdensmål 4. Kvalitetsuddannelse – sikre alle lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme mulighederne for livslang læring
- Verdensmål 7. Bæredygtig energi – sikre alles adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi
- Verdensmål 12. Ansvarligt forbrug og produktion – sikre bæredygtigt forbrug og produktion
- Verdensmål 15. Livet på land – beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer og fremme bæredygtigt skovbrug
De fem verdensmål er udvalgt ud af de oprindelige 17, fordi de er særligt relevante for Gerlevs formål og sætter fokus på forskellige områder af Gerlevs virke.
SUNDHED OG TRIVSEL
Gerlevs mål om social bæredygtighed ligger i direkte forlængelse af det tredje verdensmål. Højskolen arbejder med sundhed og trivsel på tværs af aldersgrupper. Lige fra børn og unge i Gerlev Center for Leg & Bevægelse til eleverne på højskoleophold og de korte kursister. Sundhed og trivsel ses både i fysisk og mental forstand. Det kommer blandt andet til udtryk i Gerlevs tilgang til bevægelse og leg, men også eftertænksomhed, nærvær og fællesskab. Det skaber vi rum til i hverdagen, men er også opmærksomme på, at det er noget, der kan og skal læres.
Som arbejdsplads er der fokus på, at Gerlev skal forebygge livsstilssygdomme, nedslidning og stress. Det kræver konkrete handlinger. Derfor bruger vi eksempelvis 2022 arbejdspladsvurderingen aktivt for at styrke arbejdet med et godt og bæredygtigt arbejdsmiljø på Gerlev. På den måde kan vi se, hvor der kan være brug for en særlig indsats, eller hvor vi skal fortsætte med noget af det, vi allerede gør, og som virker.
KVALITETSUDDANNELSE
Det fjerde verdensmål er tæt forbundet til det pædagogiske område på Gerlev. Arbejdet med dette verdensmål betyder blandt andet, at eleverne undervises i bæredygtig udvikling, indre bæredygtighed og globalt medborgerskab.
Konkrete bæredygtighedstiltag på dette område er etableringen af faget Maker og de fælles Footprint-dage. Derudover indgår Gerlev i et projekt med The International Sport and Culture Association (ISCA), hvor eleverne undervises i seksuel dannelse og indre bæredygtighed.
“Vores største bidrag til at gøre en forskel på langt sigt er vores elever – både de nuværende og de tidligere. De store udfordringer løses nemlig kun i fællesskab og ved at give den enkelte lyst, mod og handlekraft til at bidrage,” siger Frederik Ullerup, forstander på Gerlev.
BÆREDYGTIG ENERGI
Det syvende verdensmål sætter fokus på Gerlevs energiforbrug. Arbejdet med dette verdensmål udspringer i faciliteterne og energiforsyningen på Gerlev.
“Vi arbejder med at udvikle en samlet facilitetsplan for Gerlev frem mod 2030, der rummer vedligehold og udvikling af alle de fysiske rammer på Gerlev,” siger Peter Bro-Jørgensen.
Konkrete bæredygtighedstiltag på dette område er omlægningen til mere bæredygtige energikilder og arbejdet med isoleringen af bygningerne, så energien bruges mere effektivt. Derudover er det spørgsmål omkring, hvilke transportmidler skolen bruger. Indtil videre er der taget stilling til transporten på rejser, hvor flyrejser er fravalgt.
ANSVARLIGT FORBRUG OG PRODUKTION
På Gerlev sættes det tolvte verdensmål især i relation til køkkenet og skolens madforbrug. Køkkenet har i mange år arbejdet med madspild og er en del af To Good To Go, hvor overskydende mad sælges til nedsat pris. Derudover er der fokus på at købe lokale råvarer og nedbringe forbruget af kød.
“Det handler om, at udnytte klodens ressourcer på en fornuftig måde. Det er alt lige fra, at vi ikke importerer en avokado fra Spanien, så spiser vi noget andet, som er produceret lokalt, til at vi sparer på energien,” siger Peter Bro-Jørgensen.
Et af de kommende projekter på dette område er skolens affaldssortering. Vi arbejder på at sikre, at affaldssorteringen i de mange fraktioner bliver endnu mere tilgængelig. Affald er en ressource, så snart vi arbejder rigtigt med det. Dertil sætter vi igen ind med fokus på at reducere mængden af affald – både blandt medarbejdere, elever og kursister. Vi har alle godt af små påmindelser om, at vores individuelle indsatser samlet set gør en målbar forskel.
LIVET PÅ LAND
Gerlevs tilgang til verdensmål 15 bygger på ønsket om at udnytte den jord og det økosystem, der er lige udenfor vores dør. Gerlev har 13 hektarer jord, der rummer alt fra fodboldbaner til legepark. Nu rummer den også de frugter og grøntsager, der skal på bordet hver dag i spisesalen.
I 2022 startede Gerlev et selvforsyningsprojekt. Vi omlagde simpelthen en fodboldbane til grøntsagsmark og gik dermed igang med at etablere Gerlev Skovlandbrug. Der er også blevet etableret et væksthus, og senere kom to store drivhuse til. Det betyder, at skolen nu kan dyrke grøntsager året rundt. Lige fra de første radiser i foråret til palmekålen i vinter. En del af selvforsyningsprojektet handler også om at øge biodiversiteten og skabe et bæredygtigt køkken.
“Vi er langt fra i mål med alle vores bæredygtighedstiltag, men vi er i gang. Vi har gjort os en masse tanker, og der er sat penge af til, at vi kan føre det ud i livet. Der vil også komme nye ideer op, som vi skal se, hvordan vi får virkeliggjort,” afslutter Peter Bro-Jørgensen.
