
Maker | Fra første tegning til færdigt projekt
I værkstedet står værktøj klar og mulighederne er næsten uendelige! Fra bygning af møbler som simple hylder eller borde til personlige lamper og kreative plantekasser. Vi hjælper dig på vej fra første tegning til færdigt projekt.
Maker er et fag, hvor du mærker, hvor stærkt det er at skabe noget fra bunden. Der er en særlig glæde ved at samle brædder, hamre, lime og se dit projekt tage form. Uanset om det er første gang, du holder en skruemaskine, eller om du allerede har bygget en hel del, er her plads til, at du kan teste din nysgerrighed og ideer og opdage hvor meget du faktisk kan.

Aktiviteter
I Maker bygger vi simple konstruktioner til gavn for både skolen og dig selv. Vi kigger på DIY-inspiration og -hacks og hjælper hinanden med at tænke kreativt, udvikle, bygge og hygge sammen – lige fra et beerpongbord til en ny reol til værelset.

Hvad får du ud af det?
Du får prøvet din indre gør-det-selv-mand /-kvinde af, og lærer at bruge værktøj – sikkert og korrekt. Du tilegner dig erfaringer og skills, som kan benyttes videre i større projekter og ikke mindst til at komme godt på plads i din næste bolig.

Undervisning og holdet
Vi bygger nyt, men prøver samtidigt at være kreative ved at genanvende materialer. Vi arbejder hårdt, men der er tid til refleksion om fx life skills, bæredygtighed og cirkulær økonomi. Vi arbejder projektorienteret i større eller mindre grupper.

Godt at vide
Der er mulighed for at arbejde med et bredt udsnit af både håndværktøj og elværktøj, og du får grundig gennemgang til korrekt håndtering og sikkerhed. Kom med og oplev glæden, fordybelsen og stoltheden ved at bygge noget med dine egne hænder.