
Filmperler | Klassikere der kan ændre dit verdenssyn
I Filmperler går vi videre end blot at se film – vi skal sammen fortolke, forstå og forundres. Vi dykker ned i de temaer og dilemmaer, som karaktererne står overfor, og ser på, hvordan de kan genspejle vores eget liv.
Filmene kan spænde bredt – fra de dybe eksistentielle spørgsmål i The Shawshank Redemption til samfundskritik i Parasite. Det kan også være, at vi oplever mesterværker som Dead Poets Society, der inspirerer til at bryde normer og finde sin egen stemme. Hver film giver mulighed for at udforske nye perspektiver og måske endda ændre vores syn på verden.

Aktiviteter
I undervisningen ser vi først et filmisk værk, hvorefter vi bearbejder det i fællesskab gennem gruppediskussioner og samtaler. Vi spiser ikke popcorn eller double screener – derimod tager vi noter og drikker kaffe.

Hvad får du ud af det?
Filmperler er faget for dig, der vil udforske filmens univers og lade dig inspirere og udfordres af de historier, du møder. Her får du rum til dybe samtaler, refleksion og kreativ tænkning – og mulighed for at lære noget nyt om film og dig selv.

Undervisning og holdet
Vi skal både nyde og forundres af filmene, men også dykke ned i dem gennem dialog og refleksion. Vi deler alle tanker og perspektiver. Vi lærer hinanden, udfordrer idéer og finder nye vinkler på både filmene og vores eget liv.

Godt at vide
Filmsproget er alt mellem dansk, engelsk, islandsk, tysk, russisk, svensk, farsi og jysk. Undertekster vil altid være på dansk. Husk kaffen og forbered dig på at se film i alle genrer – lige fra dokumentarer til gysere.