
Kom med ud og oplev naturen på tætteste hold
Vi skal være i naturen sammen og sanse den! Vi skal lytte til bølgernes brusen, bålets knitren, vindens susen og syngende venner. Vi skal mærke varmen sprede sig i kroppen, når vi begynder at gå langs stranden, kulden lige inden vi går ind i svedhytten og fællesskabet, når vi alle hopper i det kolde vand. Vi skal dufte røgen fra bålet, skovbunden, når vi sidder alene og duften af nylavet bålmad for en sulten næse. Vi garanterer ikke for udfaldet af vores snittede træfigurer, men vi kommer helt sikkert tættere på hinanden gennem oplevelser og små og store fortællinger.

Aktiviteter
Du kan glæde dig til: At bruge ildstål og lave bål i vildmarken. At vinterbade og lave vejrtrækningsøvelser. At bygge svedhytter og snitte en ske. At tage på vandringer. At synge, som gjaldt det livet. At lave gastronomiske oplevelser på bål.

Hvad får du ud af det?
Du får nye eventyr, særlige oplevelser og rum til eftertænksomhed. Du lærer at bruge naturen klogt. Du lærer nyt om dig selv, når vi fordyber os gennem samtale. Måske får du ny inspiration fra historier, sange eller udfordringer, vi møder i naturen.

Undervisningen og holdet
Vi udfordrer os selv og hinanden gennem udfordringer – fysiske som ved samtale og øvelser med inspiration fra psykologien og filosofien. Vi kommer tættere på hinanden gennem fortællinger fra den store verden, og fortællinger om det betydningsfulde…

Godt at vide
u skal være klar på mange forskellige udfordringer i naturen – både personlige og fysiske. Du skal også rent praktisk være klar til at komme ud i naturen, så tag lidt ekstra tøj med til de kolde dage, godt fodtøj og god stemning til at dele ud af.