Træder du først inden for, slipper du aldrig helt følelsen af Gerlev igen. Højskole er ikke bare rundkreds, debatklub og fri leg. Men det er det også. Højskole er det frirum, du har ledt efter og det skub, du mangler for at finde helt hjem til dig selv. Gerlev er et sjældent syn på idræt og et unikt fællesskab. Et rum til at vokse, videndele og bare være.
På Gerlev Idrætshøjskole får du dit livs oplevelse – med den idræt du elsker og uudtømmelige muligheder for at lære dig selv at kende gennem mødet med andre. Vi tager vores grundtvigianske rødder alvorligt og tror på, at dannelse også sker gennem idræt og det fællesskab, der dannes omkring den.
Uanset om du er til bevægelseskunst, holdsport eller udendørs eventyr, har vi et forløb, der vil udvikle dig – som studerende, som sportsudøver og som menneske.
På Gerlev Idrætshøjskole fylder fællesskabet rigtig meget – både for elever og lærere, i undervisningen og fritiden. Du vil mærke suset fra sammenholdet i alt fra den daglige morgensang og i den udfordrende træning til opvisningen af en flashmob. Sammen klarer vi de daglige tjanser, du lærer af kokkene at tilberede sund mad og at lege dig igennem en rengøring. I fællesskab planlægger vi også vores aftenarrangementer og weekendprogrammer, hvor du har mulighed for at agere partyplanner.
På Gerlev Idrætshøjskole er der ikke noget, der hedder god eller dårlig. Alle har samme mål, og det er at blive bedre. Hver enkelt elev bliver udfordret og inspireret med intens undervisning på dit niveau. Derfor møder du undervisning, der bygger på gensidig respekt for personlige grænser og holdets forskelligheder.
Du kommer til at lægge en masser energi i at lære noget og udvikle dig personligt. Du kommer i god form – fysisk, mentalt og socialt. Sammen reflekterer vi over sport og fitnesskultur, hvad god og sund bevægelse er, og hvordan man passer på sig selv og hinanden. På Gerlev bliver du stærk og smidig i krop og sjæl.
Jeg har haft et fantastisk ophold. Man er sammen med sine venner og laver det man godt kan lide. Hvor meget bedre kan det blive?
SOFIE SKOV BERGHOLDT