Bliv
Elev
Besøg

Os

Adventure

Adventure giver dig mulighed for at skifte de vante rammer ud med nogle fede naturoplevelser?  Vi dyrker det rå og aktive udeliv, hvor du lærer at mestre naturens elementer. Kom med og oplev masser af forskellige udfordringer i naturen. Det bliver hårdt, det bliver beskidt, og det bliver fuldstændig legendarisk. 

Deltagere i adventurerace kravler i sandet

Adventure – Action, Natur og unikt Fællesskab

På Gerlev handler adventure om mere end bare action; det handler om de mennesker, du deler oplevelsen med. Vi nørder det rå outdoor-liv og giver dig og jer kompetencerne til at navigere gennem alle naturens luner.

Sammenholdet og fællesskabet opstår i de øjeblikke, hvor vi kæmper og sejrer sammen. Du får dedikerede lærere, der lever og ånder for outdoor-livet, og som ruster dig med alt fra teknisk grej-nørderi til den mentale råstyrke, det kræver at gennemføre et adventure race med bravur. Fra højder og dybder til gys og glæde – er du klar til et eventyr “The Gerlev Way”?

Elever trækker traktordæk omkring vor løbebane
Aktiviteter

Vi afprøver, undersøger og giver den gas med forskellige udendørsaktiviteter fx adventureracing, orienteringsløb, rulleskøjter og mountainbike. Vi kommer bredt rundt, så vi sammen kan opleve udelivets mange muligheder med sportsbrillerne på.

Efter MTB i dårlig vejr
Hvad får du ud af det?

Du kommer til at prøve meget og lærer af det. Det er for fedt og du oplever det hele i et trygt fællesskab, hvor det er okay at fejle og sejt at være nørd! Den rigtige teknik kan gøre stor forskel – også når du dyrker videre efter fagets afslutning.

Orienteringsløb i skoven
Undervisning og træningsform

Her er mix af teknik,  fysisk træning og teambuilding udendørs. Vi hylder gentagelsen, perfektionen og sansen for små detaljer, der kan give alt fra fart på hjulene til den rigtige orientering i naturen, når landskabet er ukendt og der er fart på.

Teambuilding-aktivitet på søen med Adventure-holdet.
Godt at vide
Vi er ofte udendørs – også når det er lidt vådt. Derfor kan du forvente at blive beskidt, lugte lidt af røg eller være svedig. Alt sammen noget, som bare vil være det synlige bevis på, at du igen har haft en skøn undervisning!

INDE ER GODT - MEN UDE ER OGSÅ GODT!

Gennem forløbet vil du opleve, at traditionelt “dårligt” vejr bare er et ekstra krydderi til en god udfordring. På Gerlev ser vi regnvejr som en gave, der lader os give den gas på vejene, når alle andre holder sig indendørs. Solskinsdagene byder vi også velkommen – måske med en rolig stund ved vandet, i toppen af et træ eller med en kop friskbrygget bålkaffe i koppen. Når vi har Adventure på Gerlev, så arbejder vi med elementerne og fællesskab, så det giver både røde kinder og er vildt sjovt! Prøv noget nyt, du bliver beskidt og våd og træt af – og smiler af hele dagen efter.
Elever hopper i vandet fra bro
Teambuilding med traktordæk
Så venter holdet på næste opgave
Adventurerace på 12 time
Læs mere
Sine Dammeyer

Sine Dammeyer

Læs mere
Nikolaj Nilsson

Nikolaj Nilsson

Adventure