Bliv
Elev
Besøg

Os

Løbeskolen

Elever kommer i god form gennem løbefag

Løbeteknik, skadesforebyggelse og fysiologi

Måske er du allerede løber, måske træder du dine første skridt på vejen til at blive det, men en ting er sikkert: På Gerlev gør vi løb sjovt og legende samtidig med, at vi forholder os nysgerrigt og undersøgende til os selv som løbere. 

Vi taler om forskellige grunde til, at vi løber, tanker vi gør os undervejs på en løbetur, og hvad løb gør ved os.

Vi vender også, hvordan man kan træne op til forskellige typer løb – herunder træningsplanlægning og supplerende træning, energiindtag, mentaltræning mv. Og du udvikler din egen løbestil og træningsplan, mens holdet giver glæde og energi.

Forårets 1/2marathon er overstået ved Gerlev Idrætshøjskole
Aktiviteter
Vi arbejder med løb i forskellige tempi, distancer, underlag og terræn – det er altsammen med til at udvikle dit løb. Hver træning indeholder et oplæg til dagens tema, opvarmning, løbeteknik, temabaseret løbepas – individuelt eller i gruppe.
Intervalløb på Gerlev Idrætshøjskole
Hvad får du ud af det?

Du bliver en bedre løber! Du får indsigt i egen løbestil, forbedrer din teknik og får mere distance i benene. Du lærer at lægge en træningsplan og nå i mål med den. Og du bliver en del af et særligt løbehold, der hepper på hinanden og når mål sammen!

Vi løber også i adventureraces på Gerlev Idrætshøjskole
undervisningen og holdet
Bred undervisning i: Løbeformer, teknik, mobilitet, stabilitet og styrke, rytme og vejrtrækning, flow i løb og modet til at løbe i forskelligt terræn. Sammen finder I styrken i et løbefællesskab, som kommer til at rykke jer længere end I forestiller jer!
Løbeglæde - men man kan da godt blive træt
Godt at vide
De rigtige løbesko er afgørende for et godt – og skadesfrit – løb. Så du skal medbringe egne løbesko (gerne trailsko), som passer godt, og derudover egnet løbetøj, som passer til årstiden – vi lader ikke vejret forstyrre en god træningsmulighed!
Læs mere
Rasmus B. Jørgensen

Rasmus B. Jørgensen

Læs mere
Maja Liep

Maja Liep

Løbeskolen

Drømmer du om at blive løber? At kunne snøre skoene og bare løbe derudaf? Så er LØB! for dig – hvad enten du er nybegynder eller erfaren. Sammen skal vi ud og mærke underlaget mod fødderne, vinden bide i kinderne, hjertet banke og udvikle vores løb.