
DIN KROP - DIT FUNDAMENT
Tag det første skridt mod en stærkere og mere robust krop – og få mere ud af din træning uden at bekymre dig om skader. Vi arbejder med:
Styrke og stabilitet: Funktionelle øvelser, der styrker kroppens kernemuskulatur og stabiliserer de mest udsatte led, bl.a. knæ, ankler og skuldre
Mobilitet og fleksibilitet: Dynamiske og statiske stræk samt funktionelle øvelser, der forbedrer din bevægelighed
Tekniktræning: Finpudsning af din teknik, så du udfører øvelser og bevægelser korrekt og skånsomt for kroppen
Screening og individuel tilpasning: Du lærer at screene og skræddersy programmer til den enkelte – med forebyggelse eller genoptræning for øje

Aktiviteter
I Skadesforebyggende Træning forbereder du kroppen til de krav, din idræt eller træning stiller. Du styrker muskler, led og sener, forbedrer balance og koordination samt opbygger korrekt teknik i dine bevægelser.

Hvad får du ud af det?
Du bliver bevidst om din krops styrker og svagheder – tilegner dig viden om kroppen. Det giver et bedre udgangspunkt for at dyrke idræt med højere intensitet og i længere tid. Kom med i et fedt fællesskab, hvor vi støtter dig i din udvikling.

undervisning og holdet
Vi arbejder typisk parvis eller i mindre grupper. Vi træner sammen, og du vil gennem forløbet opleve at få kompetencer til at screene dig selv og dine holdkammerater. Vi arbejder helhedsorienteret ud fra din fysiske form, din træningsbaggrund og dine mål.

Godt at vide
Der er ingen krav til færdigheder, og der er plads til alle niveauer. Du skal blot medbringe gode træningssko (ikke løbesko), vandflaske og en god omgang gå-på-mod. Sammen skaber vi en stærk træningskultur, der kan følge dig gennem et langt liv med idræt.