
Sport 360 | Oplev sport fra alle vinkler
Sport 360 er for dig, der er nysgerrig og har lyst til at bevæge dig på tværs af idrætter og træningsformer. Det bliver action packed og fysisk udfordrende, men det vigtigste er, at du udvikler dig og samtidig har det sjovt på et fantastisk hold.
Glæd dig til at udfordre dig selv i et væld af aktiviteter som kampsport, padel, fodbold, basketball, parkour, outdoor, CrossFit, dans, gymnastik, beachvolley, windsurfing, bouldering, fægtning, friluftsliv og meget mere. Sport 360 giver dig en unik mulighed for at opdage nye sider af idræt – og af dig selv!

Aktiviteter
På Sport 360 kaster du dig ud i alt fra kampsport og padel til dans og windsurfing. Udforsk boulderingsgreb, CrossFits styrke eller teamwork på adventure race. Vi blander legende træning med intens bevægelse – både i hallen, naturen og på stranden!

Hvad får du ud af det?
Har du ikke lagt dig fast på en idræt, men vil bare gerne prøve dem alle, så er det præcis det, du får på Sport 360. Du kommer hele vejen rundt og vil både være nybegynder og erfaren til de forskellige discipliner – du kommer ikke til at kede dig!

Undervisning og træningsform
På Sport 360 præsenterer underviserne dig for en palet af udfordringer, og inddrager samtidig elevernes ønsker og idéer – hvad er I nysgerrige på? Al undervisning er praktisk – teoretiske input får du altid i forbindelse med praksis.

Godt at vide
Sport 360 er et ambitiøst fag i forhold til din udvikling og videre vej i uddannelsessystemet, hvis du overvejer at at søge ind på idræts-, fysioterapi-, lærer- eller pædagogstudiet. Vi arbejder med alsidighed i idræt.
ET STÆRKT FÆLLESSKAB
Sport 360 er for dig, der elsker variation og vil udfordres i mange forskellige typer idræt. Du bliver klogere på både kroppen, bevægelse og træning – med hjernen som din vigtigste muskel.
På Gerlev arbejder vi i et stærkt fællesskab, hvor alle elevers forskellige baggrunde bliver en styrke. Så uanset dit niveau i en bestemt idræt, så er du en del af et fællesskab, der både støtter og udfordrer dig. Ud over at afprøve et hav af idrætter, får du viden om, hvad idræt og træning har af betydning for forskellige målgrupper, og hvad det kan gøre for os som individer, fællesskab og samfund.



