På Gerlev er der plads til at være nysgerrig og prøve forskellige ting af. Med Interessefag og Perspektivfag tilbyder vi dig en vifte af anderledes fag, oplevelser og nye ting at reflektere over. Her er engagerede undervisere, der skaber en faglig og personlig oplevelse, hvor faget bliver levende og relevant. Prøv noget nyt, forfølg en gammel passion eller kast dig ud i noget, du aldrig havde drømt om – alt sammen giver nye indsigter og erfaringer, som du tager med dig videre.
INTERESSEFAG
Interessefag er fag, der giver dig mulighed for at prøve og blive klogere på et emne inden for idræt, kropslighed og bevægelse. Det er her, du følger din nysgerrighed og får færdigheder i noget, du ikke før har kunnet. Kast dig ud i et interessefag og bliv overrasket…
PERSPEKTIVFAG
Perspektivfag tapper ind i forskellige perspektiver og områder i livet. Måske det er nu, du skal styrkes i at debattere? Eller finde styrken i fællesskab og nærvær i naturen? Det kan også være godt at folde nye emner ud, som skubber til din personlige udvikling. Valget er dit!
NB. Vi opretter et udvalg af de beskrevne fag. Oprettelse afhænger af antallet af tilmeldte, og vi forbeholder os ret til ændringer i fagudbuddet.