På Gerlev er vores faciliteter ikke bare bygninger og udstyr. Det er her, du rykker dine grænser, finder nye sider af dig selv og bliver en del af et fællesskab, der aldrig står stille. Vi har skabt rammerne for, at du kan gå all-in på din sport – uanset om du vil nørde teknik, jagte det næste adrenalinsus eller bare mærke glæden ved at bruge kroppen hver eneste dag.
På Gerlev får du adgang til ét stort bevægelseslaboratorium. Her er ingen facitliste for, hvordan man bruger rummene; det er op til din fantasi og din energi. Fra de rå udendørs arealer til vores specialiserede sale er alt designet til, at du kan udvikle dig, eksperimentere og finde ud af, hvad du egentlig er skabt af.
På Gerlev finder du plads til din udvikling: Uanset dit niveau finder du faciliteter, der støtter din personlige rejse og tekniske udvikling.
Vore faciliteterne er vores fælles base, hvor vi mødes på tværs af fag, sveder sammen og skaber minder for livet.
Nyrenoveret svømmehal (2026)
Idrætshal med 3 volleybaner, håndboldbane, 4 badmintonbaner og basketboldbaner.
Bevægelseshus med rund sal, der bruges til yoga, gymnastik, dans, drama, teambuilding, brainspeed m.m.
Træningslokale med bouldervæg Kampsportslokale med judomåtter fra væg til væg
CrossFit Box med mix at traditionelt og moderne udstyr som kettlebells, vægtstænger, romaskiner, kabelstation og masser af rå styrke
Danse- og aerobicsal med spejlvæg og masser af plads til både moderne performance, klassiske stilarter og linedance
Sauna
Musiklokale til undervisning – og fritidsbrug
Atelier til billedkunst og krea
Café-område med poolbord, bordfodbold og det klassiske hammerspil
Stort opholdsrum i sammenhæng med caféen med sofaer, brætspil og plads til hygge
Foredragssal med storskærm, hvor der vises landskampe, breaking news og gyserfilm m.m.
Undervisningslokaler med store TV-skærme med muligheder for streaming
Konferenceafdeling med undervisningslokaler og opholdsstue
Spisesal med plads til 150 personer
Disc golf bane med 9 huller
Stadion med 400m bane og kampbane til 11-mands fodbold
Yderligere en fodboldbane
Fire beachvolley-baner
Streetbasket og hockeybane
Verdens første parkour-park
Unik og danmarkskendt Legepark med mere end 100 kendte lege og spil
Flere shelters til udendørs overnatning med bålplads
Bålhus med plads til 25 personer
Mountainbike trail
Stor vestvendt terrasse
Bordebænkesæt til ophold i terræn
Grill og bålsteder
24 tønder land at fare vild på
1 km trail/løberute på skolens matrikel
Storebælt i horisonten
Skovlandbrug med egen grøntsagsproduktion og frugtlund
Kyssebænk med udsigt over Storebælt
Glidebane og vandbassin om sommeren – Kælkebakke og isbad om vinteren
Sø med plads til en stund
Skyggeområde med hængekøjer
De fede faciliteter overrasker. Discgolf, klatrevæg, sauna, beachvolleybaner. Det er fedt.
Esajas, elev 2021
Når du ankommer, lægger du måske mærke til Gerlev Legepark. Den er fyldt med historiske spil og lege, man kan være fælles om. Gerlev rummer også Center for Leg & Bevægelse, hvor vidensmedarbejdere inden for idræt og leg samarbejder med kommuner og virksomheder om at udbrede lege og bevægelseskultur til børn, unge og voksne. Leg og formidling tilbydes som fag på højskolen.