Skælskør landevej 28
4200 Slagelse
gerlev@gerlev.dk
Tlf: 58 58 40 65
Cvr: 44 17 92 10
VI MODTAGER FØLGENDE BETALINGSKORT
Personlige oplysninger, du afgiver til Gerlev Idrætshøjskole i forbindelse med købet, videregives ikke til tredjepart. Alle oplysninger, som du har afgivet, opbevares forsvarligt i elektronisk format og er kun tilgængelige for betroede medarbejdere på Gerlev Idrætshøjskole. I forbindelse med den elektroniske betaling gemmes ingen konto- eller kreditkortoplysninger. Al data-kommunikation i forbindelse med den elektroniske betaling sker via en af E-Pays betalingsservere. Denne data-kommunikation sker med størst mulige sikkerhed via en krypteret SSL-forbindelse efter forskrifter fra NETS. Navn, adresse, telefonnummer og e-mail gemmes. Ligeledes sker der en registrering af den IP-adresse, hvorfra bestillingen er gennemført. Denne registrering anvendes kun i tilfælde af falske bestillinger. Falske bestillinger politianmeldes.
Der tages forbehold for tryk-/tastefejl samt for udsolgte kurser, værelser; afvigelser fra det skrevne samt de viste billeder.
Ved tilmelding til højskoleophold og/eller et kort kursus gives Gerlev Idrætshøjskole tilladelse til – uden yderligere samtykke – at offentliggøre billeder af personer og stemningsbilleder, når blot der ikke tydeligt er tale om portrætbilleder, og at motivet kan være krænkende eller på anden vis udnytte den eller de afbillede personer.
Gerlev Idrætshøjskoles generelle holdning er, at ingen skal eksponeres på hjemmesiden eller andre steder mod deres vilje. Vi vil derfor bestræbe os på at få billeder fjernet fra hjemmesiden og fremtidigt trykt materiale, hvis man ikke ønsker, at personlige billeder skal være der og gør skolen opmærksom på dette.
Tilmeldingsgebyret skal betales for at tilmeldingen er gældende.
Studieturene er obligatoriske.
Tilmeldingsgebyret betales ved tilmelding/via opkrævning.
Første rate af opholdsprisen betales senest 6 uger før kursusstart.
Anden rate af opholdsprisen betales inden kursusstart.
Ved manglende betaling, kan skolen efter første rykker afmelde eleven og give pladsen til en anden.
Tilmeldingsgebyret refunderes i så fald ikke.
Ved afbud senest 4 uger før opholdets start refunderes hele beløbet undtagen tilmeldingsgebyret. Ved afbud mindre end fire uger før opholdets start, opkræves desuden betaling for fire uger + næstfølgende studietur. Dette gælder også, hvis du ikke har indbetalt første rate endnu.
Ønsker man at afbryde sit ophold betales for påbegyndt uge plus 4 uger og den næstfølgende studietur skal betales.
Undervisningssproget er som udgangspunkt dansk. Dog kan der i nogle tilfælde forekomme undervisning på engelsk, hvor det giver mere mening ift. fagets indhold eller af hensyn til internationale elever. Det vil altid være i en afvejning af, at det engelske ikke må blive en hindring ift. undervisningen
af de danske elever.
Ved tilmelding gives Gerlev Idrætshøjskole tilladelse til, at højskolen offentliggør årets holdbilleder på deres hjemmeside.
Det er dit eget ansvar at være forsikret under dit ophold på højskolen. Vi anbefaler at du under dit ophold på Gerlev Idrætshøjskole har en rejseforsikring med afbestillingsforsikring og en indboforsikring – måske er du på disse områder allerede dækket gennem dine forældres forsikringer. I tillæg vil vi anbefale at du har tegnet en heltids ulykkesforsikring.
Indboforsikring og ansvarsforsikring: dækker hvis dine ting bliver stjålet eller skadet. Forsikringen dækker også, hvis du kommer til at skade andre eller deres ting.
Rejseforsikring med afbestilling: dækker hvis du bliver syg, kommer til skade eller har brug for anden hjælp i udlandet. Rejseforsikringen bør også indeholde en afbestillingsforsikring hvis du af forskellige årsager bliver nødt til at afbestille en rejse.
Heltids ulykkesforsikring: dækker personskader på dig selv. Husk at tjekke om forsikringen dækker for de aktiviteter, du har valgt på Gerlev.
Personlige oplysninger, såsom CPR-nr., navn, adresse og e-mail, bruges kun i forbindelse med skolens ydelser, og til registrering i forhold til kulturministeriets kontrol. Når du har deltaget i et ophold på Gerlev Idrætshøjskole, sender vi dig vores nyhedsbrev samt kursusprogram for året efter.
> HER KAN DU FINDE VORES PAKKELISTE, der sikrer, at du er klar til både bevægelse, fællesskab og de uforudsigelige øjeblikke.
Højskoleloven foreskriver, at elever på højskoler skal være fyldt 17 1⁄2 år ved opholdets begyndelse.
> HER KAN DU FINDE VORES PAKKELISTE, der sikrer, at du er klar til både bevægelse, fællesskab og de uforudsigelige øjeblikke.
På Gerlev Idrætshøjskole har vi en politik om at alle er velkomne uanset køn og seksuel orientering. Vi ønsker et trygt og inkluderende miljø for alle. For at sikre et mangfoldigt fællesskab tilstræber vi en nogenlunde ligelig kønsfordeling på de lange kurser. Hvis fordelingen bliver skæv, kan vi midlertidigt oprette venteliste for det køn, der er overrepræsenteret. Dette vil altid fremgå tydeligt på hjemmesiden ved tilmelding.
I praksis betyder det eksempelvis, at hvis over halvdelen af pladserne på et ophold er optaget af piger allerede 3 måneder inden opholdets start, så vil de piger, som herefter ønsker tilmelding, blive optaget på en venteliste. Dette vil fremgå klart på hjemmesiden ved tilmelding.
Den fulde pris for kurset betales ved tilmelding. Prisen er en totalpris, som inkluderer fuld kost og logi, slutrengøring, undervisning, de i programmet nævnte udflugter m. evt. entré (bortset fra, hvor andet anført; f.eks. individuelt materialeforbrug på kreative kurser).
Ca. 3 uger før kursusstart modtager alle tilmeldte en mail med praktiske oplysninger. Deltagerlister fremsendes ikke, men ligger klar ved indkvarteringsbordet.
Ved framelding tidligere end 30 dage før kursusstart tilbagebetales indbetalt beløb, fratrukket et ekspeditionsgebyr på kr. 500. Framelding sker ved at kontakte skolen pr. telefon eller mail. Vi anbefaler også at du har en gældende afbestillingsforsikring der kan dække ved afbud grundet sygdom.
Vi forbeholder os ret til at aflyse kurser ved for få tilmeldinger eller ved sygdom. Det vil i tilfælde af aflysning være muligt at flytte sin tilmelding til et andet kursus med ledige pladser, eller få pengene retur. Vi kontakter de tilmeldte pr. telefon eller e-mail ved aflysninger. Vi kan ikke garantere, at aflyste kurser oprettes på et senere tidspunkt. Kursusgebyret refunderes kun i tilfælde af aflysning eller flytning af kurset.
Vi har et moderne køkken, der laver lækker mad til kursisterne. Vi gør meget ud af at lave mad fra bunden, og alt brød og alle kager er hjemmebagte. Vi går op i bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd. Maden er sæsonbetonet, og at vi sætter en ære i en lav grad af madspild.
Der er mulighed for at tilvælge vegetarkost ved tilmelding, og der tages i vidt omfang hensyn til allergier.
Vær opmærksom på, at når du sender din tilmelding til vore kurser, accepterer du samtidig, at vi må gøre brug af de relevante oplysninger såsom navn, cpr-nr/fødselsdag, mailadresse og evt. adresse, i forbindelse med behandling af din tilmelding. Når du har deltaget i et kursus modtager du også vores kursusprogram for kommende år på din registrerede mailadresse.