Bliv
Elev
Besøg

Os

3 skarpe til Helle

I mange år har hun haft et godt øje til Gerlev og fulgt med fra sidelinjen. Nu er hun endelig blevet en del af højskolen som ny leder af Kommunikation, Fundraising og Partnerskaber. Mød Helle Dyrløv Madsen og hør, hvad hun gerne vil bidrage med på Gerlev.

DEN BLÅ BOG

Helle har flere års erfaring fra uddannelsesverdenen, hvor hun både har arbejdet med unge i starten af uddannelsessystemet og med rekruttering af akademiske medarbejdere. Hun har erfaring med forretningsudvikling fra det private erhvervsliv og med strategisk samarbejde i politiske organisationer.

Helle har været hele vejen rundt i sportens verden og har fundet sin foretrukne sportsgren i golf. Det har blandt andet ført hende til verdensmesterskabet i isgolf på havisen i det nordlige Grønland. Helle er bosat i Korsør, hvor hun bor sammen med sin mand og børn. 

1. februar startede Helle som leder af Kommunikation, Fundraising og Partnerskaber på Gerlev Idrætshøjskole og Center for Leg & Bevægelse.

“Gerlev Idrætshøjskole har lavet rigtig god højskole siden 1938. Det har man blandt andet fordi højskolen aldrig står stille! Her har man formået at følge tidens udvikling, mens man har holdt fast i det, skolen er suveræn til. Det gør vi stadig”, siger Helle og fortsætter:

“Det er min opgave at bidrage til at Gerlev også fremover har en klar profil som en virkelig fed idrætshøjskole, der er med helt fremme inden for idræt og bevægelse, samtidig med at vi også samarbejder med andre om vigtige dagsordener som trivsel, leg, bæredygtighed, bevægelse og idræt som bærende elementer i et sundt samfund.”

DE TRE SKARPE

Se videoen med Helle og hør hendes svar på: Hvad er Gerlev for dig, hvad betyder leg og bevægelse for dig, og hvad vil du gerne bidrage med på Gerlev.

3 skarpe til Helle