Bliv
Elev
Besøg

Os

Efterår 2027

Via Ferrata 124 | Gerlev Idrætshøjskole

Starten på noget nyt…

Start din fortælling på Gerlev Idrætshøjskole. Samlet på et sted finder du dine venner for de næste mange årtier, idrætter du aldrig havde troet, du skulle mestre, nye interesser du kan dele med andre, skøre fester du aldrig vil glemme, rejser der er mere end bare minder, oplevelser der for altid vil være en del af din fortælling.

Giv dig selv et fedt efterår på Gerlev Idrætshøjskole sammen med en masse andre som dig, der er klar til at afprøve nyt, udfordre sig selv, finde nye interesser, nye venskaber. Fællesskaber der varer livet ud.

Efterår 2027

Gerlev Idrætshøjskole er fællesskab, venskab og oplevelser sammen med andre. Glæd dig til 18 uger i et fantastisk fællesskab. Vælg de otte fag, du gerne vil udfordre dig selv i. Der er plads til alle uanset niveau. Og kom med på 2 rejser. 

18.08 - 21.12 2027

Hvilke fag skal du vælge på gerlev?

Forehand ved net | Padel
Idræt I

Idræt I er dit ene primære idrætsfag. Bliv dygtigere til en idræt du kender, eller kast dig ud i noget nyt. De mange timer hver uge giver mulighed for stor faglig fordybelse. Samtidig kan du nå at bygge nogle stærke fællesskaber.

Dine idrætsfag vælger du ved tilmelding til skolen. Se nedenudner hvilke fag vi udbyder hvornår.

Danseunderviser, Gerlev Idrætshøjskole
Idræt II

Idræt II er dit andet primære idrætsfag. Spring ud, hvor du ikke kan bunde og lad dig inspirere. Gå på opdagelse i en samba, bliv boldens bedste ven, få styr på vind og bølger på surfbrættet eller vend det hele på hovedet i et saksespark.

Dine idrætsfag vælger du ved tilmelding til skolen. Se nedenudner hvilke fag vi udbyder hvornår.

Akroyoga 1 | Gerlev Idrætshøjskole
Interessefag

Interessefag er et mindre fag  hvor du har frihed til at vælge det, der passer bedst til dig og din hverdag. Du kan få pulsen op med løb, styrketræning eller yoga – eller bruge tiden på at udforske en ny interesse som guitar, massage eller discgolf.

I starten af hver 8-ugers periode præcenteres du for 4–7 fag fra vort samlede udbud af interessefag.  Fagudbuddet afhænger af hvilke lærerkompetencer der er til rådighed i den givende periode.  

Indhøstning af løgene er overstået | Gerlev Idrætshøjskole
Perspektivfag

Perspektivfag er en bred vifte af fag, som ikke er fysisk idræt. Fagene skifter året igennem. Her kan du finde idrætsrelaterede fag, kreative eller musikalske fag, pædagogiske fag, håndværksfag eller fag med ledelsesperspektiver.

I starten af hver 8-ugers periode præcenteres du for 4–7 fag fra vort samlede udbud af perspektivfag.  Fagudbuddet afhænger af hvilke lærerkompetencer der er til rådighed i den givende periode.  

idrætsfag i 2027

Efterår

Sep
Okt
Nov
Dec
Idræt I Idræt I Idræt II Idræt II
Interessefag
Interessefag
Perspektivfag
Perspektivfag

I efteråret rejser vi til...

Gerlev Idrætshøjskole tilbyder en fed kombination af højskoleliv og rejser i fællesskab. I efteråret rejser hele højskolen ud i større grupper.

September Wagrain Østrig

Kom med på en oplevelsesrig tur til Wagrain i Østrig! Oplev den friske bjergluft, smukke vandrestier og adrenalinsus på mountainbike. Det er din chance for at komme tæt på naturen, udfordre dig selv og skabe nye minder i det fantastiske alpelandskab.
OBLIGATORISK

NOVEMBER SPANIEN

Er du klar til en anderledes, udfordrende og idrætsdannende sportsrejse til sydens sol? Uge 46 byder på en fed højskoleoplevelse, hvor du kan udforske et væld af sportsaktiviteter, både dem du kender og nogle du måske aldrig har prøvet før!
Vælg en rejse

NOVEMBER RUNDREJSE DANMARK

Du behøver ikke rejse langt for at få uforglemmelige oplevelser. På Danmarksturen skal du opleve alt, hvad idrætten kan, når vi rejser sammen. Kom med på en rejse, hvor der er tid til at mødes med andre højskole-ligesindede i det danske land.
Vælg en rejse

Kalender efterår 2027

Her kan du se kalenderen for efteråret 2027 med oversigt over vores rejser og weekender. Forløbet er planlagt med store forventninger til at  vi får fire fantastiske måneder sammen.

Vi gør opmærksom på, at der kan forekomme ændringer undervejs.

Nogle highlights

Book en rundvisning

Kom på uforpligtende besøg på Gerlev. Book en rundvisning med en tidligere elev, eller besøg Gerlev på en virtuel rundvisning. Mød lærerne, få en snak med eleverne og oplev lidt af den særlige stemning på Gerlev, som er lige så vigtig som alle de gode faciliteter.

Efterår 2027