Bliv
Elev
Besøg

Os

Beachvolley/volleyball

Drømmer du om at blive bedre til volleyball og beachvolley? På Gerlev Idrætshøjskole får du det bedste fra begge verdener. De første 8 uger spiller vi beachvolley i sandet, de næste 8 uger rygger vi i hallen og træner indendørs volleyball. Kom med og udvikle din teknik, spilforståelse og dine samarbejdsevner – og oplev, hvordan to så ens spil alligevel kan være så forskellige.

Volleyball på Gerlev Idrætshøjskole: Glade elever fejrer et point under volleyballkamp i den loakle turnering.

BLIV BEDRE MED BOLDEN

Uanset om du er ny på volleyballbanen eller allerede har godt styr på baggerslag, fingerslag, serve og smash, tager vi udgangspunkt i dit niveau. Du kommer til at arbejde med teknikken igen og igen – for det er gennem de mange boldberøringer, at spillet begynder at sidde på rygraden. I både sand og hal arbejder vi med at gøre dine bevægelser mere sikre, dine valg bedre og dit spil mere effektivt.

TO SPIL – SAMME GRUNDIDÉ

Beachvolley og volleyball ligner hinanden, men de stiller forskellige krav til dig. I sandet er I færre på banen, og du får derfor et større ansvar for både modtagelse, forsvar, angreb og beslutninger. I hallen bliver spillet mere komplekst, når flere spillere skal finde deres roller og skabe et fælles spil. Det giver dig en unik mulighed for at forstå volleyball fra flere sider – og opdage, hvordan erfaringer fra den ene version af spillet kan gøre dig bedre i den anden.
Spillere ved net ved egen serve
Aktiviteter

Beachvolley/volleyball giver dig mulighed for at bliver dygtig til spillet i løbet af 16 uger. Du vil møde intense timer med masser af teknisk og taktisk træning og spil. Når du er færdig vil du nemt kunne træde ind i en volleyklub og bidrage til et fantastisk spil. 

Et lvende agreb udført af elev ved Gerlev Idrætshøjskole 
Hvad får du ud af det?

På højskolen skal du lære at spille tæt med din makker eller være en del af et større hold. Det betyder, at du skal arbejde med inde evner til at samarbejde og lære, hvad der skal til for at få mennesker til at fungere sammen på en bane. 

Beachvolley | Fokuseret på sit baggerslag
undervisning og træningsform

Vi har ambitioner på dine vegne. Du vil mærke at du bliver dygtigere – og derfor får du også lyst til at komme til de næste træninger.  Vi blander seriøs træning med leg, udfordringer, kampe og masser af energi. 

Klar for blokade i Volleyball Gerlev Idrætshøjskole
Godt at vide

Beachvolley og volleyball handler i stor grad om det, der sker, før bolden rammer dine hænder. Vi arbejder derfor med spilforståelse, taktik og kommunikation, så du ikke bare bliver bedre til at udføre spillet, men også bliver bedre til at læse det.

ÉN SPORT – FLERE MULIGHEDER

Når du først har lært at spille volleyball i både sand og hal, har du fået flere strenge at spille på. Du kan tage dine færdigheder med til stranden, i hallen, på en ferie, til en turnering eller bare ud og spille med vennerne. Men måske vigtigst af alt får du en større forståelse for, hvad der gør volleyball så fedt: bolden, bevægelsen, taktikken, makkerskabet, holdet – og glæden ved sammen at få spillet til at fungere. På Gerlev får du 16 uger til at undersøge, hvor langt du kan flytte dit spil, når du både tør lege, øve dig og gå efter at blive bedre.

Gerlev Sports Academy
Læs mere
Nikolaj Nilsson

Nikolaj Nilsson

Læs mere
Jo Kyrre Skogstad

Jo Kyrre Skogstad

Beachvolley/volleyball